Muslimer til valgurnerne: »Vi er i 2017, vi kan ikke bare sidde ovre i hjørnet og være klassens sure dreng«

Center for dansk-muslimske relationer har igangsat Facebook-kampagne, der skal få flere muslimer til at stemme ved kommunalvalget 2017.

Center for Dansk-Muslimske relationer har igangsat en kampagne, der handler om at få flere muslimer til at bruge sin demokratiske ret og stemme ved det kommende kommunalvalg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

»Muslimer har ikke rigtig nogen stemme i offentligheden - anden end en eller anden hadprædikant, der bliver interviewet.«

Ordene kommer fra Steffen Schjøttz, der er talsperson for Center for dansk-muslimske relationer (CEDAR).

Centeret er relativt nyt, og har de seneste år fast udgivet en årlig rapport med dokumentation og statistik på islamofobi i Danmark.

Et af foreningens erklærede mål er få flere muslimer til at stemme ved valg, så muslimer kan blive en minoritet med politisk tyngde.

Også derfor satte CEDAR i går gang i en ny kampagne, #SlukForHadet, der blev delt flittigt på Facebook. Kampagnen består af en video med en række toppolitikere - Martin Henriksen, Kristian Thulesen Dahl, Mette Frederiksen - der udtaler sig kritisk om muslimer og islam.

»Målet er at mobilisere den store del af den danske befolkning, der ikke stemmer, og som føler, at den politiske diskurs mod muslimer er røget af sporet. Man skal passe på med at drage paralleller, men retorikken minder lidt om den hadretorik, som man så for årtier siden i Europa mod andre minoriteter,« siger Steffen Schjøttz - og fortsætter:

»Vi har faktisk et politisk virkemiddel, der kan ændre på situationen, men det kræver, at man kommer op af sofaen og stemmer ved kommunalvalget. Mange siger, at det hjælper jo alligevel ikke, men det gør det, hvis vi alle rejser sig op og siger, at vi vil en anden vej.«

Stem på muslimvenligt parti

Man kender i dag ikke stemmeprocenten for muslimer i Danmark, men ved, at den for personer med anden etnisk baggrund en dansk er ganske lav.

Ifølge CEDAR, som talsmanden gerne kalder en borgerretsgruppe, er det en demokratisk pligt at stemme.

»Alle har mulighed for at sætte et kryds ved en person eller et parti, der repræsenterer dem. Det er ikke bare en demokratisk ret, det er også en demokratisk pligt, hvis man vil være en del af samfundet at rejse sig op og sige: hov, hvad kan vi gøre for at ændre det her.«

Et af tiltagene i kampagnen består af oplysningsarbejde om de forskellige politiske partiers holdninger til en række politiske spørgsmål, der vedrører muslimer.

»Spørgsmålene handler om muslimernes vilkår i samfundet. Formentlig ikke om halal-kød i børnehaverne, men andre emner, der nogenlunde anskueliggør, hvordan partierne står. Vi vil ikke pådutte nogen noget som helst, men vi vil gerne oplyse. Selvfølgelig vil vi gerne have gjort det muligt for børn at spise halalkød i børnehaverne, men det er ikke der, vi starter. Et emne kunne være bøn på skoler. Det interesserer nogle muslimer, ligesom det faktisk også interesserer mange andre.«

Har I planer om direkte at vejlede om, hvem muslimer skal stemme på?

»Vi spørger partiet om nogle emner, og så kan folk gøre deres valg op.«

Mener du, at man som muslim skal stemme på et parti, der vil forbedre vilkårene for muslimer?

»Ja, det mener jeg helt sikkert. Men en ting er, at et parti lover at gøre noget ved for eksempel halalkød i børnehaven, men så kan de på den anden side have en økonomisk politik om at sende penge til Israel. Man har en forpligtelse til at tænke selv: Når det er min stemme, mit bidrag til demokratiet, så handler det også om at få full value for money,« siger han.

Artiklen fortsætter under videoen

Hvilke partier er så oplagte at stemme på, hvis man vil forbedre muslimers vilkår?

»Tag for eksempel burkaforbuddet. Det eneste parti fra midten mod højre, der har sagt nej, er jo Radikale Venstre. Er vi de sidste liberale, der er tilbage, som en fra partiet sagde det i radioen. Men der er ikke noget ideelt islamvenligt parti i Danmark.«

Stem - det er vigtigt

Mens foreningen Hizb-Ut-Tahrir tidligere har opfordret til ikke at stemme ved valg, gør CEDAR altså det præcis modsatte.

»Vi ser forskelligt på det, jeg respekterer Hizb-Ut-Tahrirs meninger, men min egen personlige holdning er klar. Man har også set Hizb-Ut-Tahrir bruge demokratiet til for eksempel at komme ind i bestyrelser i boligforeninger. Det er en gammel teologisk debat blandt muslimer om demokrati er tilladt eller ej,« siger Steffen Schjøttz og afrunder med målet og håbet for kampagnen.

»Vores arbejde er at sige: Vi er i 2017, vi kan ikke bare sidde ovre i hjørnet og være klassens sure dreng. Vi skal ind i kampen og deltage. Tænk hvis denne kampagne fik nogle unge kvikke muslimer til at tænke, at det der lokalpolitik, det er sgu da spændende - der vil jeg gerne være med. Det ville være godt,« siger han.