Muslimer presses til at tage afstand fra IS

Mange almindelige muslimer tager med henvisning til deres tro afstand fra islamistisk terror. Men hvorfor? Deres tro ligger jo mere end langt fra den, der bliver prædiket af ekstremisterne i IS.

»Jeg deler ikke religion med gerningsmændene. De har vist råbt, Gud er størst. Jeg ved ikke, hvilken Gud de tænker på. Deres Gud og min Gud er nemlig ikke den samme. Deres Gud tillader dem at dræbe uskyldige mennesker, min Gud forbyder mig det. Så det kan ikke være den samme Gud,« skriver imam Fatih Alev på Facebook Fold sammen
Læs mere
Foto: BENOIT TESSIER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mange muslimer føler sig mere eller mindre pressede til at tage afstand fra islamistisk terror som den fredag aften i Paris, alene fordi de er muslimer.

Det vurderer imam og tidligere formand for Dansk Islamisk Center, Fatih Alev.

Efter terrorangrebene har muslimer i stor stil på blandt andet sociale medier understreget, hvordan deres tro nok bliver kaldt det samme som terroristernes, men at det er det eneste, de som muslimer har til fælles med terroristerne.

Ikke mindst den fællesmuslimske kampagne #notinmyname på sociale medier mod IS' misbrug af islam har fået vind i sejlene i løbet af weekenden.

Fatih Alev beskriver det som »en form for afpresning« at stille alle muslimer til regnskab for jihadisters ugerninger.

»Der er en tendens til, at vil bliver fremstillet som en homogen gruppe, og når nogle gør noget forkert i sådan en gruppe, så er det noget, der gælder os alle,« siger han.

Han taler om en diskurs, hvor nogle medier, politikere og meningsmagere afkræver almindelige muslimer og muslimske organisationer en slags demokratisk og humanistisk ed, hver gang Vesten bliver ramt af islamisk terror.

»Sådan er det, og det må vi se i øjnene. Jeg har nogle gange brokket mig og spurgt, hvorfor skal jeg tage afstand fra noget, der ikke har noget med mig at gøre. Men det nytter ikke noget. Som organisation er det professionelt klogt at gøre det. I stedet er det bedre at bruge kræfterne på at forklare omverdenen, at muslimer ikke bare er en, stor homogen gruppe,« understreger han.

Men Fatih Alev er i vildrede. Det samme er andre muslimer, tilføjer han.

»Vi har i de muslimske organisationer ikke haft en samtale om, hvad vi skal gøre, når sådan noget sker. Skal vi holde os i ro? Skal vi gå ud og sige noget? Forholder vi os tavse, vil der altid være nogle, der skyder os det i skoene. Tager vi afstand, risikerer vi at blive opfattet som nogle, man skal være lidt varsom med,« forklarer han.

Fatih Alev kan ikke lade være med at undre sig over, hvordan andre religiøse mindretal herhjemme ikke bliver afkrævet en afstandtagen fra, hvad deres trosfæller i udlandet gør.

»Når israelerne opfører sig brutalt over for palæstinenserne, eller bosættere er voldelige, så kommer der ikke nogen og forlanger Det Jødiske Samfunds fordømmelse eller afstandtagen. Jøderne er tavse, og deres tavshed bliver ikke kritiseret for at være en indirekte opbakning til vold,« siger han og understreger, at han personligt ikke efterlyser en større afstandtagen fra Det Jødiske Samfund i forhold til Israel.

Selv var han hurtigt ude på Facebook og vise sin foragt for terroristerne.

»Jeg deler ikke religion med gerningsmændene. De har vist råbt, Gud er størst. Jeg ved ikke, hvilken Gud de tænker på. Deres Gud og min Gud er nemlig ikke den samme. Deres Gud tillader dem at dræbe uskyldige mennesker, min Gud forbyder mig det. Så det kan ikke være den samme Gud,« skrev imamen lørdag.

Forestil dig at du var i nærområdet for terroraktionen i aftes mod civile, uskyldige franskmænd. Hele situationen ville...

Opslået af Fatih Alev på 13. november 2015

Imam ved Dansk Islamisk Center og næstformand for Islamisk-Kristent Studiecenter, Naveed Baig, er enig i, at »nogle muslimer føler sig presset til at tage afstand«. Andre har dog det, han kalder »et inderligt behov for at markere sig som en måde at kondolere på«.

»Jeg tror også, at mange er ved at være trætte af at skulle tage afstand. De kan ikke se, hvorfor de skal gøre det, mens andre religiøse grupper aldrig bliver bedt om det samme. Det skaber frustration,« siger han:

»Når der sker noget i Palæstina eller Burma, beder vi ikke herboende jøder eller buddhister om at tage afstand.«

Hvad med dig selv?

»Jeg bliver ikke direkte tvunget til at tage afstand. Men jeg kender flere, der har følt sig presset til det,« siger han og tilføjer, at endnu ikke selv har været ude på sociale medier med en afstandtagen fra fredagens ugerninger:

»Generelt er der stor forståelse for, at alt det, IS laver, intet har med os andre at gøre. Men i morgen, når hverdagen og arbejdet vender tilbage, så vil flere muslimer alligevel blive udfordret af kollegaer med spørgsmål om, hvad de siger til det.«