Muslimer i Europa er nationale patrioter

Stor international undersøgelse advarer mod øget religiøs diskrimination i EU. Trods bandekriminalitet og ghettoisering roses København for sin inkluderende boligpolitik.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De europæiske muslimer føler et meget stærkt tilhørsforhold til det land og den kultur, de bor i. Men samtidig føler de sig i stort omfang som en slags andenrangsborgere, som diskrimineres og ikke anerkendes som ligeværdige landsmænd af det omgivende samfund.

Det fremgår af den internationale undersøgelse »Hjemme i Europa«, der finansieres af filantropen og milliardæren George Soros. Rapporten omhandler 11 byer i syv lande i Europa og er offentliggjort i London.

»Anti-muslimske synspunkter er et reelt problem i Europa,« fremhæver Nazia Hussain, der er direktør for projektet.

I rapportens konklusioner hedder det, at »religiøs diskrimination mod muslimer er udbredt og er øget de sidste fem år«. Det er ikke mindst muslimer, født og opvokset i Europa, der i høj grad føler sig diskrimineret.

»Alt for mange europæere mener, at religiøs identitet er en barriere for integration, til trods for at flertallet af muslimer identificerer sig stærkt med den by og det land, de bor i,« siger Nazia Hussain.

De største patrioter bor i Leicester. Her føler 82 pct. af muslimerne sig som briter. I Danmark er omkring 200 muslimer på Nørrebro og i Odense blevet interviewet til undersøgelsen. Her svarer 40 pct., at de føler sig som danskere - nogenlunde samme niveau af patriotisme som i Paris og Stockholm.

Undersøgelsen viser en klar sammenhæng mellem uddannelse og arbejde og muslimernes opfattelse af deres nationale identitet. Højere uddannelse, fuldtidsjob og gode sprogkundskaber betyder en øget nationalfølelse i Europa.

I flere europæiske lande, heriblandt Danmark, er det en udbredt opfattelse, at muslimer, der bærer islamisk klædedragt - f.eks. hijab eller kalot og fuldskæg - lever i parallelsamfund med kun sporadisk tilknytning til den kultur, de bor i til daglig. Men det passer ikke, viser undersøgelsen.

Der er ingen forskel på muslimernes kulturelle og nationale identitetsfølelse. Om de bærer religiøs klædedragt eller aktivt dyrker islam eller ej gør ingen forskel på graden af patriotisme.

Den største barriere for at føle et nationalt tilhørsforhold er manglende sprogkundskaber.

Det fremgår samtidig af undersøgelsen, at muslimer og ikke-muslimer langt hen ad vejen deler de samme værdier. Respekt for loven, tolerance og lige rettigheder vejer f.eks. lige tungt. Begge grupper kommer også generelt godt ud af det sammen, men muslimer vægter respekten for religionen højest som national værdi.

Formålet med »Hjemme i Europa«-projektet er at præsentere et snapshot af den hverdag og de dagligdags bekymringer, som Europas storbymuslimer selv oplever. I Europa er der i dag op mod 20 mio. muslimer. Tallet ventes at blive fordoblet de næste 15 år, og det betegnes i »Hjemme i Europa«-projektet som en af de største udfordringer at sikre lige rettigheder for alle.

Undersøgelsen fremhæver specifikt København for at føre en god integrationspolitik. Til trods for den voldsomme danske debat om bandeopgør og ghettoisering. Københavns integrationspolitik i de udsatte boligområder anbefales direkte som et eksempel til efterfølgelse i andre storbyer.

Der er ros til København for at tage hånd om arbejdsløshed og sociale problemer. Og for forsøget på at gøre almene boliger mere attraktive for familier med store ressourcer.