Muslimer: Hvor skal ekstremisterne rejse hen?

Sammenstød mellem etniske grupper er det største problem i Holland lige nu, vurderer forskningsinstitution. Indvandrere diskrimineres og føler sig uden for samfundet, konkluderer ny analyse.

Med sine to godt 50 meter høje minareter og plads til 3.000 bedende er Essalam-moskeen i den hollandske havneby Rotterdam blandt Vesteuropas største. Endnu et udtryk for Hollands – og ikke mindst Rotterdams – omfattende mangfoldighed er byens muslimske borgmester, som imidlertid har skabt voldsom debat ved at opfordre ekstreme unge, som ikke accepterer forfatningen, til at skride til et andet land. Fold sammen
Læs mere

De krasse udtalelser fra Rotterdams socialdemokratiske og muslimske borgmester, Ahmed Aboutaleb, har skabt voldsom debat i Holland. Når borgmesteren siger, at ekstreme unge, som ikke accepterer den hollandske forfatning, kan skride til et andet land, så opfattes det i muslimske kredse som endnu et spark til en sårbar gruppe.

»Dem som han taler om, er jo ofte anden- og tredjegenerationsindvandrere. De er født i Holland og produkter af det her samfund,« siger Marianne Vorthoren, som er direktør i SPIOR, der er en paraplyorganisation for muslimske organisationer i Holland.

»Når borgmesteren siger: Hvis du virkeligt ikke accepterer samfundets værdier, så rejs væk, så er den problematiske del jo: Hvor skal de tage hen? Vi har jo ikke en sharia-ø, som de kan tage til. Men det er klart, at de kan tage til Syrien eller Irak, men jeg er ikke sikker på, at det er det, borgmesteren mener,« siger Marianne Vorthoren og tilføjer, at unge, som i forvejen føler sig sat uden for samfundet, kan være meget sårbare over for den slags udtalelser.

Voksende problem

Konflikter mellem etniske grupper er det største og mest alvorlige problem i Holland lige nu, konkluderer det hollandske institut for socialforskning SCP på baggrund af en ny analyse. Den inddeler den hollandske befolkning i fire forskellige segmenter, som bevæger sig længere og længere væk fra hinanden. Direktør i SCP Kim Putters siger:

»Konflikterne mellem etniske grupper er intensiveret efter terrorbegivenhederne i Paris og København og er hovedproblemet i det hollandske samfund lige nu. Spændingerne vil formentlig vokse fremover, fordi vi får flere indvandrere ikke bare fra Tyrkiet og Marokko, men også fra Polen, Rumænien og Bulgarien,« siger han.

I analysen fra instituttet har man fundet frem til hvad man kalder et integrationsparadoks, .

»Vi ser tredje generation af tyrkiske og marokkanske indvandrere, som taler vores sprog, har job og uddannelse, men ikke føler sig accepterede i vores samfund. De får ikke de job, der svarer til deres uddannelse, som hollænderne gør, Så vi ser diskrimination, men samtidig ser vi en overrepræsentation af kriminel aktivitet i den marokkanske gruppe, så det er måske ikke så mærkeligt, at de ikke får jobbene. Men det skaber stor utilfredshed hos en gruppe, som føler, at den gør alt, hvad vi beder om, og stadig får gruppens medlemmer ikke job på linje med de »oprindelige« hollændere,« siger Kim Putters.