Omsætningen i musikbranchen herhjemme har gennem mange år været konstant nedadgående, og 2011 blev ingen undtagelse.
Her kunne branchen konstatere en omsætning på 420 millioner kroner, og selv om det i en krisetid kan lyde af meget, var det hele 10 procent lavere end året forinden.
Var det endnu en klokkeklar mavepuster til en vingeskudt branche, der efterhånden har vænnet sig til tilbagegang?
Måske ikke helt.
For selv om den samlede indtjening altså er faldende, så er kurven ikke længere så stejl, og lige så stille begynder det digitale musikforbrug at ligne en redningskrans, der er klar til at tage mere og mere af indtjeningen på sine skuldre.
Ifølge musikselskabernes brancheorganisation, IFPI, der mandag offentliggjorde sin årsrapport, begynder digitalt musiksalg som for eksempel download og streamingtjenester støt og roligt at trække mere af læsset. Og måske kan det endda sætte en stopper for branchens mangeårige frie fald.
I 2011 tegnede det digitale salg sig således for 39,1 procent af det samlede marked, og det er en markant fremgang på 9,3 procent i markedsandel i forhold til året forinden.
Ifølge direktør i IFPI, Jakob Plesner Mathiasen, befinder musikbranchen sig i en brydningstid. Han erkender, at tallene for sidste år igen har været en »mavepuster«, men han hæfter sig samtidig ved fremgangen på det digitale musikmarked.
- Vi er efterhånden vandt til at få nogle slag - det har vi været i cirka ti år - men nu vejrer vi morgenluft. Vi kan se, at den digitale udvikling begynder at tage virkelig fat, siger han.
Og IFPI-direktøren har ifølge tallene også god grund til at se mere begejstret mod fremtiden. Salg af musik gennem download er atter steget, og de såkaldte streaming- og abonnementstjenester som for eksempel WiMP, Spotify og TDC Play skød sidste år i vejret med hele 21 procent med hensyn til indtjening.
Ifølge Jakob Plesner Mathiasen vil der derfor ikke gå længe, før musikbranchen kan vinke farvel til den nedadgående kurve.
- Et kvalificeret gæt er, at vi begynder at kunne se et stabilt marked - måske endda med vækst - i løbet af 2013, siger han og peger mod nord, hvor Norge og især Sverige ser ud til at have knækket kurven. I disse lande har netop streamingtjenester sat sig tungt på musiksalget.
- Vi har alle forudsætninger for at vende udviklingen. Vi har et meget veludviklet downloadmarked, og der er ikke noget, der taler imod, at streamingtjenester ikke bliver lige så stor en succes, som de har været i Norge og Sverige, siger Jakob Plesner Mathiasen.
Han understreger samtidig, at det ikke ser ud til, at den øgede tilslutning til netop disse streamingtjenester har dæmpet danskernes begejstring for at downloade musik fra tjenester som for eksempel iTunes.
At Danmark stadig halter efter Norge og Sverige, når det gælder tilslutningen til streamingtjenester, er ikke ensbetydende med, at danskerne er mere forsigtige med den nye indgang til musikforbrug.
Årsagen er i virkeligheden langt mere lavpraktisk, fortæller Head of Editorial og talsperson for WiMP i Danmark, Thor Martin Jensen:
- WiMP er norsk, mens for eksempel Spotify er udviklet i Sverige, og begge selskaber har først været ude på deres lokale markeder, inden man rykkede videre til andre lande. Først nu har vi et produktudbud herhjemme, der svarer til det, man finder i Norge og Sverige, siger han.
Thor Martin Jensen vurderer, at tilgangen til streamingtjenesterne skyldes, at man følger musikkundernes behov.
- Det er en måde at forbruge musik på, som stemmer godt overens med den måde, man bruger teknologi på i dag. Man lytter til musik på sin telefon, sin computer og i nogle tilfælde endda sit tv. Det handler om at have ubegrænset adgang til musik, uanset, hvor man er, siger han.
I årsrapporten fra IFPI er der også god grund til at kippe med det danske flag. For andet år i træk solgte danske kunstneres musik mere end deres internationale kollegaer herhjemme. Således kom 56,9 procent af den samlede indtægt fra danske musikere, og hele 16 af de 20 bedst sælgende album var i 2011 danske.