Mus kan gøre mænd hårfagre igen

For første gang er det lykkedes at få hår til at gro på skaldet menneskehud ved at tage celler fra bunden af en hårsæk, dyrke dem op og sætte dem ind i menneskehud på ryggen af en mus. Der er dog langt til en egentlig hårkur.

Foto: Iris Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Foreløbig er det »bare« menneskehår på ryggen af en forsøgsmus, groet ud af helt nydannede hårsække i små stykker af ellers skaldet menneskehud. Men selvom der er langt fra mus til mænd, er der tale om et større gennembrud i hårforskningen. Dannelse af nye hårsække, hvor der ikke var hårsække før, har i længe kunnet udføres på rotter, men det er første gang, det lykkes at gøre det med menneskehud.

»Det er et af verdens førende forskerteams med meget dygtige videnskabsfolk der står bag forsøget – dem skal man bestemt lytte til, selvom de ikke kan love læseren en hårtabsbehandling her og nu,« siger læge og ekspert i hårlidelser John Gray, der er har udgivet adskillige bøger om »trichologi« – læren om hår – og som i mange år har behandlet mennesker med hårproblemer både i London og i Sydafrika hvor han bor i dag.

Musene med menneskehår har fået transplanteret bittesmå stykker af hud, som er tilført celler fra bunden af en aktiv hårsæk, der har fået en speciel behandling, så de kunne danne nye hårsække. Hårene der voksede ud på ryggen af musene efter er DNA-analyseret, og der er vitterlig tale om menneskehår.

»Det er en model som viser hvordan man kan stimulere hårvækst, hvor den ikke findes. Hvordan man måske kan genskabe evnen til at danne hår. Hårsækken er et af menneskekroppens store mysterier. Det har fascineret mig i mange år, hvorfor naturen dog har givet den så mange egenskaber. I princippet kan man dyrke et helt menneske ud af en hårsæk, men vi ved ikke ret meget om hvordan den fungerer, og dette er et gennembrud i vores forståelse af den,« siger John Gray.

Forskerne bag den nye metode ved ikke endnu, hvor længe de nydannede hårsække kan blive ved med at danne hår. Foreløbig har de kun gennemgået én cyklus, og det normale for hårsække er at de hviler i lange perioder mellem produktionen af et hårstrå.

Det vigtigste i forsøget er derfor, set fra hårforskernes side, et nybrud i både forståelsen af de hårproducerende celler i bunden af hårsækken, og en dygtig anvendelse af ny teknologi i opformeringen af disse celler.

Hår på forhuden

Huden som har dannet de nye hårsække på ryggen af musen, var garanteret skaldet på forhånd. Der er tale om forhud fra nyfødte drengebørn på et amerikansk hospital, hvor omskærelser stadig er standardprocedure. Ikke fordi det er et ønskeligt sted at få hår til at gro, men fordi de små forhuder er tilgængelige som humant forsøgsmateriale.

Mandligt hårtab er langt den hyppigste form for skaldethed, som også findes i en mere sjælden kvindelig form. Den ledende forsker bag undersøgelsen, professor i dermatologi ved Columbia University, Angela Christiano, lider selv af den næsthyppigste form for skaldethed, pletskaldethed, som rammer mænd og kvinder i alle aldre. Man kan også opleve hårtab efter brandsår, og ofte vil der både ved brandsår, pletskaldethed og kvindeligt hårtab ikke være tilstrækkeligt med hårsække til en egentlig hårtransplantation som vi kender dem i dag, hvor man flytter hele propper med hud og hår.

Den nye metode danner hårsække, hvor der ikke før var nogen, og der skal kun bruges nogle få celler fra en eksisterende hårsæk. Der vil dog gå mindst ti og formentlig 15 år, før den nye forskning i bedste fald kan være til salg på skønhedsklinikkerne og brandsårsafdelingerne. Og indtil videre er der ikke givet tilladelse til at gå videre fra museforsøgene til mennesker.

Musene har det glimrende med menneskehårene på ryggen, men alle former for behandling med nyvækst rejser mistanke om en risiko for vildvækst, i værste fald kræft. Udover risikoen for bivirkninger vil der ved kliniske forsøg med nye former for behandling altid blive set på, hvor alvorlig en lidelse man håber at behandle og i hvor høj grad den nye behandling vil forbedre de nuværende tilbud.

»Mennesker dør ikke af hårtab, det må vi nok erkende, selvom der bliver brugt mange penge på det, og det optager mange mennesker. Vi har desuden allerede nogle udmærkede metoder til rådighed til at behandle hårtab, selvom langt de fleste af behandlingerne ikke virker. Transplantationer kan dog blive afstødt og er ikke egnede til behandling af alle. Og behandlingen med de virksomme lægemidler som Rogaine har den ulempe, at man skal tage medicin resten af livet. Det er der mange, der ikke kan lide. Og hvad mange ikke ved er, at man skal starte med midlerne før håret er væk for at de skal virke. Det kan hurtigt være for sent,« siger John Gray.