Mulig IS-kriger var mentor for nydanskere

Dansk-kurder fra Nørrebro, der hævdes at have forbindelse til Paris-angrebene og som angiveligt blev dræbt i Raqqa for en uge siden, var også mentor for nydanskere i Danmark. Er screenings­processerne gode nok?

IS fejrede erobringen af Raqqa med en militær­parade den 30. juni 2014. Samme dag fratrådte R.T. sit civile job i Danmark.Foto: Reuters Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Foreningen Nydansker forsøgte at ringe til R.T. seks gange i 2015 for at få dansk-kurderen fra Nørrebro til at udføre mentorarbejde med flygtninge i Danmark. Han havde tidligere udført to opgaver, hvor han succesfuldt havde hjulpet to nydanskere med at få fodfæste på det danske arbejdsmarked, og havde fået positiv respons. Men Foreningen Nydansker ringede forgæves. R.T. var, ifølge en syrisk gruppe, i mellemtiden blevet aktivt medlem af Islamisk Stat i Syrien.

Ifølge den syriske gruppe »Raqqa is Being Slaughtered Silently« blev R.T. dræbt i byen Raqqa af et missil fra en af koalitionens droner mandag den 7. december. Den syriske gruppe kæder desuden dansk-kurderen sammen med terrorangrebene i Paris den 13. november, og siger, at han var blandt planlæggerne af de angreb, der kostede 130 mennesker livet. Oplysningerne om R.T. er ikke bekræftet.

Foreningen Nydanskers arbejde med immigranter og flygtninge varetages blandt andet af mere end 750 mentorer. De er ansat til at hjælpe immigrant- og flygtninge­familier til at få en bedre start på arbejdslivet i Danmark. Men sagen om R.T, der angiveligt planlagde terrorangreb i Paris, mens han sideløbende kunne have hjulpet immigranter med at få en god start i Danmark, fremhæver et problem omkring brugen af mentorer, og hvem de er. Og især, hvor let det i nogle tilfælde er at blive mentor. Det fortæller flere af de nuværende og tidligere mentorer, som Berlingske har talt med.

Mentorernes baggrund næsten ukendt

En af dem er Reham Breko, der arbejder som HR business partner og har været mentor i tre måneder.

»Jeg tænkte på et tidspunkt, at det er lidt sjovt, at de ikke ved mere om mig, end de gør,« siger hun og hentyder til foreningens viden om hendes baggrund. Hvordan forholdet er til hendes mentee, har hun selv været med til at definere.

»De stoler enormt meget på dig og ser dig som et forbillede, du har en stor indflydelse på dem. Så man skal også passe på, hvad man siger, og hvordan man siger det, og man skal vide, at man har en kæmpe indflydelse på dem,« siger Reham Breko, der aldrig er blevet bedt om at vise papirer på sin uddannelse, interesser etc.

De frie rammer i foreningen har Peter Bak også mærket. Han er fotograf og har været mentor i Foreningen Nydansker i to-tre år.

»Det er jo meget op til mig selv, hvad jeg har lyst til at snakke med mine mentees om. Om jeg har lyst til at sidde og studere Koranen, det blander de sig ikke i. Men det er jo ikke det, de lægger op til på det indledende møde. Der er det noget med kulturel forståelse, fælles madlavning og den slags. Og dér er de gode til at gøre opmærksom på, når for eksempel Det Kongelige Teater har billige billetter,« siger han.

Endageskursus tilbydes

Direktør for Foreningen Nydansker, Torben Møller Hansen, fortæller, at mentorerne tilbydes et endagskursus, hvor de får nyttige værktøjer, og derudover skal igennem en screeningssamtale, når de bliver tilknyttet. Det foregår telefonisk, og det er her, foreningen forsøger at få en fornemmelse af mentorens baggrund, interesser og karakter.

»Ifølge lovgivningen må vi jo ikke spørge ind til de ting her, så vi bruger jo i virkeligheden dialogen til at se, hvad folk selv præsenterer,« siger Torben Møller Hansen og henviser til, at Foreningen Nydansker som enhver arbejdsplads eksempelvis ikke må spørge ind til en medarbejders religion.

»Vi ønsker ikke at gå ind og stille spørgsmål ved, om folk har en religion, og i hvilket omfang de praktiserer den. Det må vi simpelthen ikke,« siger han.

Ukendt straffeattest

Foreningen foretager ikke andre typer af baggrundstjek af deres mentorer. De ved for eksempel ikke, om mentorernes straffe­attester er rene, med mindre en mentor selv har omtalt det. Der er heller ikke et sam­arbejde med Politiets Efterretningstjeneste (PET).

»Jeg tror, Politiets Efterretningstjeneste ville blive overbelastet, hvis den skulle tjekke 300-400 mentorer igennem for os. Det er jeg ret sikker på, at Netto heller ikke gør. Det tror jeg simpelthen ikke, PET ville prioritere,« siger han.

Naser Kahder bekymret

Naser Khader (K) opfatter det som bekymrende, at en salafist som R.T. får lov til at være integrationskonsulent. Og han er overrasket over, at R.T.s forsvinden ikke har fået alarmen til at lyde.

»Det er jo den danske model, at man tager kontakt til myndighederne, når han forsvinder. Det undrer mig, at man ikke har kontaktet myndighederne,« siger Naser Khader med henvisning til, at R.T. ikke har været mulig at træffe telefonisk i hele 2015.

»Mange af dem, der får lov til at være integrationskonsulenter, bliver ikke screenet ordentligt. Problemet er integrations­industrien. Man er meget ukritisk og det kan være fatalt, hvis de får lov til at udbrede holdninger. Der skal ryddes op i integrationsindustrien,« siger Naser Khader.

Shahamak Rezaei, ekspert i integration ved RUC, har svært ved at se, hvordan Foreningen Nydansker skulle kunne ændre sin screeningsprocedure på en sådan måde, at man kan opdage radikaliserede mentorer.

»Det er så svært at lægge sig fast på, at det er den og den type, der bliver radikaliseret. Det kan ligeså godt være naboens søn, som ellers er velfungerende og integreret på arbejdsmarkedet, har fast indkomst, er socialt omgængelig, og så er der lige pludselig et eller andet, der står klik for ham.«

»De, der er radikaliserede, lider i hvert fald ikke under ikke at være integreret. De har dansk statsborgerskab, taler sproget flydende, er aktive på arbejdsmarkedet, har et uddannelsesniveau, der svarer til gennemsnittet og så videre. Og det er heller ikke dem alle sammen, der har en kriminel fortid. De ligner gennemsnittet, så hvordan skal du få øje på dem i en screening? Det kan både være Hans og Hassan, der bliver radikaliseret. Og det er der, filmen knækker – for Hans og Hassan er så almindelige,« siger Shahamak Rezaei.

Berlingske har forgæves forsøgt at få en kommentar fra integrationsminister Inger Støjberg (V) og integrationsordførerne hos Venstre og Socialdemokraterne, Marcus Knuth og Dan Jørgensen.