Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Den bil, der tirsdag formiddag vakte politiets mistanke, er tilsyneladende en gammel svensk bil. Politiet udvider området, der er evakueret.
Et større område i det indre København blev tirsdag formiddag afspærret, fordi politiet frygter, at der er en bombe i en bil i et parkeringshus i Landgreven. Det var en medarbejder i P-huset, der opdagede bilen og slog alarm til politiet.
Forsvarets bombeeksperter har nu undersøgt bilen og vurderer, at der kan være tale om en bombe.
- Forsvaret vurderer, at det kan være kvalificeret. Det vil sige, at de ikke kan afvise, at der kan være tale om en bombe.
Det fortæller Hans Sinding fra Københavns Politi til TV2 News og understreger, at hvis der er tale om en bombe, så er det ikke nogen lille bombe.
- Det er ikke en bombe, der er placeret i en bil, det er selve bilen, der er bomben, siger han og tilføjer, at forsvaret nu er i gang med at finde ud af, hvordan de kan passificere den mulige bombe.
- Vi arbejder videre med, at det er en farlig bombe, og vi tager vores forholdsregler, siger Hans Sinding og tilføjer:
- Det ser mistænkelig ud. Der er rør og noget, der indikere, at der kan være noget farligt her.
Det var leder af P-huset, Christian Markussen, der tirsdag formiddag kort før klokken halv ti opdagede bilen.
Han fortæller, at han blev opmærksom på bilen - en ældre svensk blålilla Golf, fordi der stak kobberrør og ledninger ud af bilen. Derfor slog han alarm til politiet.
- De nåede kun lige at se bilen, så bad de os rydde p-huset og begyndte at evakuere området omkring huset, fortæller han til TV2 News.