»Muhammed-tegningerne svarer til billeder af din mor, der bliver voldtaget«

Muhammed-tegningerne virker så stærkt på muslimer, at det kan have en radikaliserende effekt, hvis de gøres til obligatorisk pensum i folkeskolen, advarer tidligere operativ chef i PET.

ARKIVFOTO 2008. Vrede pakistanere brænder en dukke, der skal forestille Anders Fogh Rasmussen svøbt i Dannebrog, under en demonstration mod genoptrykningen af Muhammedtegningerne i marts 2008. Fold sammen
Læs mere
Foto: MK CHAUDHRY
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det kan være svært at forstå, hvorfor tegninger af profeten Muhammed virker så stødende på nogle muslimer, at det kan udløse vold og attentater.

Tidligere operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste (PET) Hans Jørgen Bonnichsen forklarer, at tegningerne for nogen kan virke så stærke, at det kan have en nærmest radikaliserende effekt, hvis man konfronteres med dem gang på gang.

Derfor advarer han også mod, at de gøres til en obligatorisk del af folkeskolens pensum, som de Konservative foreslår.

»Der er mange, der opfatter Muhammed-tegningerne som en bagatel og synes, det er latterligt, at man reagerer på dem,« siger Hans Jørgen Bonnichsen.

»Men det virker på dem, som det ville virke på dig gentagne gange at se billeder af, at din mor eller din søster bliver voldtaget af en fremmed mand. Så stærkt virker det på dem,« forklarer han.

Derfor kan gentagne konfrontationer med tegninger avle et had i nogle muslimer, fortæller den tidligere PET-chef, der understreger, at han udtaler sig med sin erfaring som efterretnings- og sikkerhedsleder i PET, hvor han sad, da Muhammed-krisen blev udløst i 2006.

»Og had er det første element i forhold til radikalisering. Det kan i sidste ende medvirke til, at vi får skubbet ellers velintegrerede muslimer i armene på de ekstremistiske miljøer,« betoner Hans Jørgen Bonnichsen.

De Konservatives politiske ordfører, Mai Mercado (K), foreslog fredag i en kronik i Jyllands-Posten, at Muhammed-krisen føjes til folkeskolens historiekanon, der indeholder 29 punkter, som er obligatoriske i undervisningen. Kanonen omfatter blandt andet grundloven, kvindernes valgret, Berlinmurens fald og terrorangrebet i New York 11. september 2001.

Men det advarer Hans Jørgen Bonnichsen mod. For hvis man gør tegningerne til pensum, kan det have en radikaliserende effekt på visse elever, mener han.

»Hvis man som muslim føler, at visse dele af befolkningen - og ikke mindst vores magthavere - går ud og siger, at det er nødvendigt at vise de her billeder i forhold til at fortælle, hvad ytringsfriheden er, så kan der altså opstå et had, som er afsæt for radikalisering,« siger den tidligere PET-chef og fortsætter:

»Dermed er vi ved at reducere vores ytringsfrihed til en håneret og en ophøjet, dansk værdi.«

Hans Jørgen Bonnichsen kalder det samtidig paradoksalt, at Folketinget for nylig har vedtaget en antiradikaliseringspakke til 60 millioner kroner, »når det her virker stik modsat«.