Muhammed-måling afspejler vrede over Charlie Hebdo-massakre

At 65 procent af danskerne ifølge en ny måling bakker op om Jyllands-Postens publicering af Muhammed-tegningerne, vidner om en frygt for islamisk terror, mener professor.

Det er mere en følelsesmæssig reaktion, end det er grundig analyse af forholdet mellem ytringsfriheden og spørgsmålet om at respektere andres tro.

Sådan konkluderer professor Svend Andersen ved institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet om en ny måling bragt i Berlingske tirsdag, som viser, at andelen af danskere, der synes, det var rigtigt af Jyllands-Posten at trykke Muhammed-tegningerne i 2005 er steget fra 43 procent i 2006 til 65 procent i 2015.

»Det hele er meget, meget speget, og jeg vil sige, at stigningen først og fremmest afspejler en følelsesmæssig vrede over det, der er sket i Paris,« siger Svend Andersen og uddyber:

»Lige nu lever vi i en tid, hvor islamisters vold fylder meget i vores bevidsthed, fordi vi har islamisk stat, vi har krigen i Syrien, og vi har islamistiske grupper i Afrika. Det vil sige, at frygten for islamistisk terror også fylder meget. Som et modtræk imod den frygt har vi så muligheden for at bringe de tegninger, og det er som om, at folk de tænker: Nej, nu skal det være løgn, nu vil vi ikke finde os i den trussel, men nu vil vi endnu mere holde fast i vores ret til at tegne Muhammed eller hvem, det nu måtte være.«

Ifølge professoren har det afgørende betydning, at målingen af danskernes støtte til og syn på Jyllands-Postens Muhammed-tegninger er blevet lavet lige efter massakren på satiremagasinet Charlie Hebdo i Paris 7. januar.

»Det er klart, at det sidder i folks bevidsthed. De fleste mennesker mener og føler jo, at det er forfærdeligt, at 12 mennesker bliver skudt brutalt på grund af nogle tegninger. Og det, tror jeg, fører til, at der er endnu flere, der som reaktion siger, at det var rigtigt, at tegningerne blev bragt - også dengang - for vi skal ikke lade os skræmme af trusler om, hvad der sker, hvis vi bruger vores ytringsfrihed,« forklarer han.

Hvordan målingen vil se ud, hvis man foretog den igen om et halvt eller et helt år, kommer ifølge professoren an på, om vi i den offentlige debat er i stand til at holde hovedet koldt. Efter angrebet på Charlie Hebdo er der nemlig opstået en form for massehysteri, forklarer han:

»Politikerne har jo grebet til en eller anden for desperation, og nu skal vi dømme Syrien-krigere som landsforrædere, men det grundlæggende spørgsmål er, om vi kan holde hovedet koldt. Så hvordan målingen vil se ud i fremtiden, kommer an på, om folk er kølet lidt ned og er i stand til at se nøgternt på tingene.«

Ifølge Svend Andersen vil det også gavne befolkningen at holde hovedet koldt i hele debatten om, hvorvidt ytringsfriheden er truet eller ej.

»Stemningen bliver lidt oppisket, og folk taler om, at hele vores demokratiske grundordning nu er truet. Men det er den jo ikke. Der er en lille begrænset form for ytringer - nemlig ytringer om tegninger af profeten Muhammed, som udløser trusler, men det betyder ikke, at hele ytringsfriheden er truet,« understreger han.