Move over, Bispebjerg: København har fået et nyt fotogent blomsterspot

Fotogene blomster lokker københavnere til et 6,5 hektar stort område på Kalvebod Fælled, som på sigt bliver hovedstadens nye byskov.

Foto: Emilie K. Vestergaard og Emily Salomon. I år må københavnerne undvære synet af de farverige buketter fra Selinevej på Kalvebod Fælled. Tørken har forhindret spiring. 
Læs mere
Fold sammen

Man fristes til at skrive, at Selinevej er sommerens svar på Bispebjerg.

I hvert fald valfarter københavnere netop nu til den forholdsvist ukendte vej på Kalvebod Fælled i København, og billeder af håndplukkede buketter og et overvældende blomsterhav fylder på de sociale medier.

Nøjagtig, ligesom det plejer at være tilfældet, når kirsebærtræerne på Bispebjerg Kirkegård blomstrer lyserødt i forårsmånederne.

Den nyvundne interesse for området skyldes, at København har fået foræret endnu et fotogent blomsterspot i byen med titusindvis af blomster.

Endda et, hvor byboerne ikke behøver nøjes med at kigge og fotografere, men også har lov til frit at plukke med hjem af skrøbelige valmuer, mangefarvede kornblomster og skrigorange morgenfrue.

Artiklen fortsætter under billederne

When rumor has that there is a field filled with flowers in Copenhagen you pack you flower dress and go!

Et opslag delt af Sidsel Alling (@fashionpolishdk) den

Foto 1: Emily Salomon. Foto 2: Sidsel Alling. Foto 3. Emilie K. Vestergaard

 

Det er Københavns Kommune, som har sået frø på det 6,5 hektar store område, og mens de farverige blomster er sået på cirka én hektar, svarende til to fodboldbaner, er der sået foderradisse og olieræddike på de resterende hektar.

Det bærer især billeddelingstjenesten Instagram præg af, og det nye pluk-selv-koncept har medført, at området omkring Selinevej pludselig er trafikeret af københavnere med fyldte cykelkurve.

Den trafik har medarbejderne i genanvendelsesvirksomheden Afatek, der er nabo til området, også lagt mærke til:

»Lige pludselig var her rigtig mange cyklister og en del biler, og vi er ellers normalt ikke et område, der får besøg af folk på cykel og personbiler. Normalt er vejen trafikeret af ret store lastbiler,« siger økonomichef Ann Ramfeldt, som endnu ikke selv har været forbi for at plukke løs.

Artiklen fortsætter under billederne

Et opslag delt af Sille-Lee (@sillelee) den

Foto 1: Lea Sandalgård Knudsen. Foto 2: Sille-Lee

Udover at være flotte at se på, forbereder blomsterne jorden til, at der til efteråret skal plantes 25.000 nye træer i området, som skal blive Københavns nye byskov. Når byskoven står færdig, vil den være 14 hektar stor og indeholde flere end 30 forskellige træ- og buskarter, heriblandt røn og pil, men også kirsebær, hyld og ribs.

»Det bliver et helt unikt stykke bynatur udviklet i samarbejde med københavnerne, og det er et godt skridt på vejen mod vores mål om at plante 100.000 flere træer i København. Når det er sagt, mangler vi stadig at finde pengene til den anden del af skoven, så det er noget vi fra Enhedslistens side vil arbejde for i de kommende budgetforhandlinger,« siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) i en pressemeddelelse.

Den færdige skov kommer til at bestå af fem områder, nemlig Lavskoven, Copenhagen Food Forest, Den Åbne Skov, Bytræsskoven og Egeblandskoven.

Det er i den kommende Copenhagen Food Forest, at de farverige blomster netop nu blomstrer, og de hurtige kan stadig nå et billede og en buket.

Her ses et kort over Københavns kommende byskov: