Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Den døende mand, der blev fundet kun iført T-shirt og underbukser på Vestmotorvejen ved Bjæverskov syd for Køge natten til mandag, viser sig nu at være lydtekniker for den svenske popstjerne Veronica Maggio.
Ifølge svenske Aftonbladet drejer det sig om 58-årige Tom Hofvander, der også har en selvstændig musikerkarriere og er kendt som reggaemusikeren Internal Dread.
Da politi og redningsfolk kom til stede ved tre-tiden søndag nat, var manden døende. Ove Petersen fra Midt- og Vestsjællands Politi fortalte, at det så ud som om, han var gledet hen ad motorvejen på grund af de mange sår på kroppen og hovedet.
Nu viser det sig, at han sandsynligvis er faldet ud af en tourbus på vej fra Skanderborg-festivalen til Sverige, mens han lå og sov i tourbussen, der kørte i fuld fart mod Sverige.
Men det er stadig en gåde, hvordan Veronica Maggio og resten af hendes hold af musikere og teknikere i bussen har kunnet undgå at opdage, at der pludselig manglede en person, og hverken svensk eller dansk politi betragter da ej heller sagen som opklaret.
- Alle, inklusive Veronica Maggio lå og sov i bussen, efter de havde spillet på Skanderborg Festivalen, men jeg har ikke overblik over, hvad der er sket, siger Maggios turne-arrangør, Leif Henrikson til Aftonposten.
Mandag oplyste Midt- og Vestsjællands politi, at noget kunne tyde på, at den døde mand var faldet ud af et køretøj. Han var død af læsioner i hovedet. Men om det var en ulykke eller et uheld, er altså endnu ikke opklaret.
Afhørt af politiet
I Sverige arbejder Södermalms Politi i Stockholm med teorien om en tragisk ulykke, og både Veronica Maggio, hendes bandmedlemmer og teknikere er blevet afhørt af politiet.
Svensk politi har desuden beslaglagt tourbussen for at foretage tekniske undersøgelser.
Ifølge den svenske lokalavis Ena-Håbo Avis kan der have været tale om fejl på en af bussens døre, der har afstedkommet, at Tom Hofvander er faldet ud af døren, mens han sov.
Men bussens chauffør, der må antages at have været vågen under kørslen, opdagede ikke, at den 58-årige mand faldt ud af bussen, og at han ikke var om bord, før hele holdet var i Sverige.
- Det hele er dybt chokerende for Veronica Maggio og alle andre på bussen, der er dybt rystede over det, der er sket, siger turne-manageren Leif Henrikson.
Tom Hofvander ses her optræde under sit alias 'Internal Dread'.