Motorvej spærret efter uheld

To uheld i morgentrafikken har mandag spærret Sønderborgmotorvejen i vestlig retning.

Det første uheld skete mellem afkørsel 12 Vester Sottrup og afkørsel 13 Avnbøl, hvor to biler stødte sammen, skriver jv.dk. Man formåede at få begge biler bugseret væk, men kort efter skete der et uheld mellem afkørsel 11 Dybbøl og afkørsel 12 Vester Sottrup.

Det vides endnu ikke, om nogen er kommet til skade ved morgenens uheld nummer to på Sønderborgmotorvejen.

BNB