Motorvej genåbnet efter brand i lastbil

Trafikken kan igen rulle på E45 Østjyske Motorvej. Det oplyser Vejdirektoratet på Twitter kort efter klokken 13.

Det sker, efter en brændende lastbil tidligere torsdag spærrede vejen i nordgående retning ved rastepladsen ved Skærup.

Trafikken blev ledt igennem rastepladsen, mens politi og brandvæsen arbejdede på ulykkesstedet.

Sydøstjyllands Politi skriver på Twitter, at der pludselig - og af endnu ukendte årsager - gik ild i et dæk i lastbilens sættevogn.

BNB