Motorcyklist omkommet i soloulykke på Bornholm

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En 24-årig mand er død af sine kvæstelser, efter han tirsdag aften forulykkede i en motorcykelulykke på Bornholm. Det oplyser vagtchef ved Bornholms Politi Jan Clausen.

Den 24-årige kom kørende fra Rønne mod Aarsballe by, da han mistede herredømmet over sin motorcykel. Motorcyklen brød i brand, og ambulance, lægebil og politi ankom til stedet kort før klokken 20.00. Der var ikke andre personer involveret i ulykken, og den betegnes derfor som en soloulykke, oplyser vagtchefen.

Manden blev bragt til Bornholms Hospital i Rønne, men døde sent tirsdag aften af de alvorlige kvæstelser.

De pårørende er underrettet.

BNB