Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
En 26-årig mandlig motorcyklist er kørt på Rigshospitalets Traumecenter, efter at han mandag formiddag er kollideret med en lastbil på Amagermotorvejen. Manden er uden for livsfare, oplyser vagtchefen ved Københavns Vestegns Politi, Kim Madsen.
»Klokken 10.44 fik vi en anmeldelse om, at en lastbil var havareret på grund af et sprunget dæk. Vi får straks sendt skiltevogn og patruljebil af sted samt underrettet Vejdirektoratet. Men desværre når vi ikke at afskære, inden motorcyklisten kolliderer med lastbilen, hvorefter han bliver kilet fast,« siger han.
Uheldet medførte en kortvarig lukning af Amagermotorvejen E20 mellem frakørsel 21 Avedøre Holme og Motorvejskryds Avedøre. Vejdirektoratet oplyser mandag klokken 12.00, at motorvejen er åbnet igen.
Motorcyklisten er meldt uden for livsfare, men vagtchef Kim Madsen ved ikke mere om den unge mands tilstand. Lastbilschaufføren er kørt til krisehjælp oven på hændelsen, men er ellers uskadt.
BNB