»Moskeer har ikke været åbne nok«

En ny moske i København ønsker at gøre op mod den lukkede kultur omkring moskeer og bygge bro til det danske samfund. Men når det kommer til ytringsfriheden, er der dog en grænse.

Imam Ali Moskeen på Vibevej i Københavns Nordvestkvarter blev torsdag indviet i moskeens hovedlokale, hvor fredagsbønnen skal finde sted. Blandt gæsterne var lærde, lokale og nysgerrige sjæle, men kun ganske få politikere – på trods af, at samtlige 179 folketingsmedlemmer var inviteret til åbningen. Foto: Nils Meilvang Fold sammen
Læs mere

De religiøse frontfigurer med brune traditionelle muslimske klædedragter, der går fra skulder til fod, står samlet i en klynge.

Foran dem reciterer en mand med gråt skæg fra koranen. Da den danske præst i obligatorisk sort præstekjole og med hvid pibekrave træder frem foran flokken, er det ikke tilfældigt. Han klipper det røde bånd.

Danmarks første store shia-muslimske moské, Imam Ali Moskeen, blev  torsdag officielt indviet på Vibevej med sine to 32 meter høje minareter og en stor blå kuppel i det københavnske Nordvestkvarter.

I dagene for tiårsdagen for publiceringen af Muhammed-tegningerne i Jyllands-Posten kommer folkene bag den nye moske med en klar opfordring i anledningen af indvielsen: De danske moskeer har været for lukkede for omverdenen i en tid, hvor der mere end nogensinde er behov for at bygge bro, aflive myter og skabe forståelse.

»Vi er en del af det danske samfund og betragter os selv som værende lige så danske som alle andre i samfundet,« siger Murtaza Al-shawi (th.). Han er kontaktperson og udtaler sig på vegne af Imam Ali Moskeen, der torsdag blev officielt indviet på Vibevej i København. Foto: Nils Meilvang Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang.

Sådan lyder det fra Murtaza Al-shawi, der er kontaktperson og udtaler sig på vegne af moskeen.

»Moskeer har desværre ikke været åbne nok til at kunne nærme sig lokalsamfundet tidligere. Og hvis vi skal starte på ny, må vi bryde isen. Det er vigtigt. Især i lyset af, at der lige har været 10-årsdag for karikaturtegningerne,« siger Murtaza Al-shawi.

Berlingske har sat Murtaza Al-shawi stævne til et interview i anledning af moskeens indvielse for at komme nærmere, hvad den nye – og til tider omstridte – moske står for. Og han bringer hurtigt ytringsfriheden på banen. Et ofte stridende punkt for den forsåelse, som Murtaza taler om.

En del af det danske samfund

»Vi er en del af det danske samfund og betragter os selv som værende lige så danske som alle andre i samfundet. Der burde bare være en grænse for ytringsfriheden. Alt på denne jord kan bruges til noget godt eller ondt. Men hvis der er tale om hån, og det træder andre over tæerne, er det ikke okay. Jeg var ked af, at det danske flag skulle brændes af dengang, fordi det betyder noget for mig som person og for resten af samfundet,« siger Murtaza Al-shawi.

»Men vi som danskere må også kunne forstå, at hvis 1,6 milliarder muslimer ser op til Muhammed, kan det også være krænkende, at nogen tegner ham på den her måde. Der skal være plads til kritik og ytringsfrihed, men vi må diskutere, hvor grænsen går.«

Hvor mener du, at grænsen går?

»Vi mener, at grænsen går der, hvor man træder andre over tæerne. Om det er Buddha, Mohammed, Jesus eller Moses, som folk tror på, det er underordnet. Hvis det er helligt og et ømt punkt for nogle mennesker, så er det noget, vi bør sætte en stopper for.«

Ytringsfrihed er en grundpille i det danske samfund. Har I ikke et ansvar for forståelse den anden vej rundt?

»Jo, det har vi. Og der har vi tænkt os at være selvkritiske og tage det op til debat her i moskeen. Hvis det er en konstruktiv debat og kritik, byder vi den meget velkommen. Men igen; moskeer har desværre ikke har været gode til at åbne op, snakke og debattere omkring de her ting. Det ser vi frem til at bruge moskeen her til.«

TV: Se den nye moské indefra

 

Koranvers oversat til dansk

Selve byggeriet forsøger også af afmystificere med dens kaligrafier på de gule murstensvægge udvendigt på moskeen. Her er koranvers oversat til dansk med store typer. Det er »en moske for alle«, som sloganet lyder.

Byggeriet er dog også blevet mødt med kraftig kritik: Mens moskeen på Rovsinggade på Nørrebro har været ombrust, fordi det 150 mio. kr. dyre byggeri er finansieret med penge fra oliestaten Qatar, har kritikere og eksperter ligeledes peget på, at Imam Ali Moskeen er finansieret af pengemænd med bånd til præstestyret i Iran.

Det afviser Murtaza Al-shawi dog. Han forklarer, at moskeen godt nok er finansieret af forretningsmænd og rigmænd fra bl.a. Iran, Irak, Tanzania, Kenya og Kuwait. Men at de har forbindelser til regeringer eller stater afvises pure:

»Vi vil ikke have en bestemt agenda eller en lokal forståelse af islam, men varetage danske muslimers interesser. Nogle har faktisk afvist at donere, fordi de mener, at Danmark har fornærmet profeten Muhammed. Men størstedelen har troet på, at det lige netop er Danmark, man skal skyde penge i for at fremme debat, åbenhed og brobygning,« siger Murtaza Al-shawi.

Tidligere har imamer, der har prædiket i de danske moskeer, også vakt opsigt med fjendtlige udtalelser om jøder, mens islam ofte fremstille som uforenelig med homoseksualitet. Moskeen på Vibevej er åben for alle, understreger Murtaza Al-shawi, selvom de rent teologisk f.eks. ser homoseksualitet som unaturligt.

»De her emner må vi tale om og debattere. Vi tror ikke på, at Gud har skabt mennesket til at blive gift med en af ens eget køn,« siger Murtaza Al-shawi.

»Men respekten er der. Og det er dét, som det hele handler om.«