Morfar Mohamed Al-Imam: »Du kan se, at alle mine børn har gode uddannelser – og de bor her også. Jeg kan godt lide Tingbjerg«

Oldefar rejste fra Syrien til Danmark i slutningen af 1960erne. Mormor voksede op på Nørrebro, da sort hår var interessant. Mor voksede op i Tingbjerg, da folk begyndte at råbe »skrid hjem«. I dag vokser syvårige Jasin op i en akademikerfamilie og går på Tingbjerg Skole.

Familien Al-Imam spiser sammen. I aften spiser syvårige Jasin sammen med sin mormor, morfar, mor, to mostre, ene onkel, kusine og to søstre. Familien bor i fire lejligheder i Tingbjerg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen

Syvårige Jasin Hamod bliver hentet i fritidshjemmet af sin mor og kørt de 500 meter hjem til lejligheden i Tingbjerg, der ligger på anden sal med udsigt til Utterslev Mose. Men han stopper på første sal. Her bor hans mormor og morfar, og her mødes det meste af familien og spiser aftensmad sammen, som de plejer.

I dag bliver de 11 rundt om bordet – eller rundt om plasticdugen på gulvet i stuen i den fireværelses lejelejlighed.

»Det er mere børnevenligt. Så er der mere plads til at lege, når vi ikke spiser,« forklarer mormor Zahra Abdul-Rahman i det mindre virvar af familiemedlemmer, der åbenbarer sig bag hoveddøren.

Jasin går i 1.c på Tingbjerg Skole i København, og hans mor, 32-årige Farida Al-Imam, er medlem af skolebestyrelsen, fordi hun »ikke kan lade være med at være med«.

Farida, der er jordemoder på Herlev Hospital, er engageret i sin familie, i skolen og i Tingbjerg, og hun har inviteret Berlingske med hjem for at vise en anden side af lokalsamfundet omkring Tingbjerg Skole end det, der handler om bander, skyderier og en placering på regeringens liste over hårde ghettoer.

For selv om der blev skudt på åben gade så sent som i december, er de tre generationer af familien Al-Imam glade for at bo netop her.

Syvårige Jasin Hamod og hans moster, niårige Aya Al-Imam, bliver hentet fra fritidshjemmet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen.

Farida og hendes mand, der er IT-konsulent, er dog opmærksomme på, at deres børns fritid skal fyldes ud med gode fritidsinteresser.

»Vi bliver her, så længe vores børn trives. Hvis det bliver for utrygt, er vi åbne for at flytte ud. Men hvis du er rastløs og opsøger problemer som ung, så skal du nok finde dem, uanset om du bor i Tingbjerg eller ej,« siger Farida.

Foruden Jasin på syv år har parret tvillingerne Asma og Asia på fire år. Farida har også tidligere været såkaldt bydelsmor i Tingbjerg, men hun stoppede i dette netværk, da hun fik tvillingerne. De sidder ikke stille.

Inde i lejligheden spørger fireårige Asma straks: »Vil du se en hamster?« Og så viser hun hjemmevant ind på sin mosters værelse. Moster Aya er kun ni år, og hendes værelse er pyntet med stjerner, hjerter, billeder og en lyskæde. På skrivebordet under køjesengen står et bur, men hamsteren er ikke til at få øje på i halmen.

Asmas tvillingesøster stjæler opmærksomheden ved at vise sin mave til mormor Zahra, der også er gået med. Der er et kradsemærke, men mormor smiler og konstaterer, at det ikke er alvorligt. Asia siger i det samme: »Se, hvad jeg kan ...«

»Ja, du danser med maven,« griner Zahra.

Syvårige Jasin besøger sine bedsteforældre sammen med sine to yngre tvillingesøstre, Asma og Asia. Mormor Zahra Abdul-Rahman undersøger et kradsemærke på Asias mave. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen.

»Hele Danmark taler om Tingbjerg«

Zahra Abdul-Rahman på 49 år arbejder til daglig som folkeskolelærer i Holbæk. Hun er født i Syrien, men opvokset i Danmark i 1970erne og '80erne, da hendes far rejste fra Aleppo til Nørrebro i slutningen af '60erne som gæstearbejder.

»Det var dengang, folk var nysgerrige på ens sorte hår, og man var spændende,« fortæller hun og tilføjer:

»Da jeg fik børn, råbte folk på gaden: »Skrid hjem, du fylder, hvad laver du her, I nasser«.«

Da Zahra var ung, fandt hun sin mand, Mohamed Al-Imam, i Syrien. De blev gift og flyttede til Tingbjerg i 1991, hvor Mohamed Al-Imam tog et kursus som anlægsgartner og fik arbejde som vicevært, hvilket stadig er hans job.

Sammen fik de fem børn, hvoraf de fire samt fire børnebørn denne aften samles på gulvet i stuen rundt om ris, kylling, salat, stegte grøntsager, humus, ratatouille, tzatziki, baba ganoush, frisk mynte, kibbeh, oliven og mangojuice. Danske og arabiske ord flyver hen over maden. En sætning kan nå at skifte flere gange mellem de to sprog, uden at nogen bemærker det.

52-årige Mohamed Al-Imam sidder i sin kjortel med bare tæer og fortæller, at folk burde komme og se Tingbjerg med deres egne øjne i stedet for at læse mediernes fremstilling af bydelen.

»Medier og hele Danmark taler om Tingbjerg. Men lad mig prøve at forklare en ting: Når der kommer en ambulance, så hører alle alarmen. Alle hører alarmen. Men hvor mange skal ambulancen hente? Én person,« siger han og holder en finger frem, inden han fortsætter:

»Se det på en anden måde. Der bor så mange nationaliteter i Tingbjerg. Det er det rigeste kulturelle sted i landet. Her er roligt, her er plads – du kan se, at alle mine børn har gode uddannelser – og de bor her også. Jeg kan godt lide Tingbjerg.«

Jasin Hamod og hans mor, Farida Al-Imam, står i køkkenet hos Faridas forældre, inden hele familien samles i stuen for at spise aftensmad. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen.

Mohamed Al-Imams fem børn er henholdsvis jordemoder, tandlæge i gang med en ph.d., IT-supporter, studerende på maskinmesteruddannelsen og folkeskoleelev. De tre, der er flyttet hjemmefra, har alle fundet en lejelejlighed i Tingbjergs kompleks af gule murstensbygninger, der ligger omkranset af Utterslev Mose og Vestvolden i det nordvestlige hjørne af København.

Hvornår lykkes Tingbjerg?

Mohamed Al-Imam har fulgt Tingbjergs udvikling fra tæt hold som vicevært, og han har forsøgt at følge sine børn lige så tæt under deres opvækst. Hans 23-årige søn, Ahmed, nikker.

»Jeg skulle altid fortælle, hvem jeg var sammen med, hvornår jeg tog af sted, hvornår jeg kom hjem, hvor vi var, og give telefonnummeret på en af dem, jeg var sammen med,« remser han op med et smil.

»Min far kunne også finde på at følge efter os,« tilføjer han, og de griner alle sammen som et hint om pinlige situationer, det har affødt.

Mohamed og Zahra har været opmærksomme på, hvem deres børn omgik. Med god grund. Tingbjerg har i flere år været plaget af bandeaktivitet, og bander rekrutterer som bekendt. Men i øjeblikket er Tingbjerg inde i en positiv udvikling, vurderer Københavns Politi.

»Der har tidligere været udfordringer med bandekriminalitet i Tingbjerg, men de, som tidligere har stået bag, forholder sig roligt i øjeblikket. Det seneste år har der været meget stille og roligt. Selvfølgelig har der været en hændelse her og der, men generelt ser vi, at Tingbjerg er inde i en meget positiv udvikling,« siger René Bro, fungerende politikommissær og sektionsleder for Nærpolitiet NordVest, som blandt andet dækker Tingbjerg.

Tingbjergs »normalbillede« ligner resten af Københavns, lyder det.

»Mange har en forudindtagethed om, at der er mange problemer i Tingbjerg, men det er ikke min oplevelse. Der er mange, som yder en indsats for, at Tingbjerg skal lykkes,« siger René Bro.

Så er Tingbjerg lykkedes?

»Hvornår kan man sige, at noget er lykkedes? Der er altid plads til forbedringer, men tryghedsmålingen derude har taget et stort hop,« siger sektionslederen.

I Rigspolitiets seneste tryghedsundersøgelse fremgår det, at 57 procent af beboerne i Tingbjerg og Husum Nord følte sig trygge i deres nabolag i 2013. Den andel er steget til 67 procent i 2018.

Danske højtider på den danske folkeskole

Mohamed Al-Imam deler honningmelon ud i små skåle til alle omkring det sofabord, der nu er løftet frem fra hjørnet af stuen, læsset med små mellemøstlige kager og te. Nogle sidder fortsat på gulvet, mens andre har fundet en plads i den bløde hjørnesofa. Imens løfter Zahra samtalen fra at handle om Tingbjerg til at handle om det danske samfund.

»Jeg savner, at religioner og kulturer kan gå bedre side om side. Jeg savner mere accept. I Syrien havde vi mange religioner og kulturer, men det hed: »Vi er i Syrien, vi er ét samfund«,« siger hun og suppleres af Mohamed:

»Her i Danmark snakker man om, at han er sunni, og hun er shia, og han er fra Libanon, og hun er syrer«.

Familien var sidst i Syrien i 2010, før den syriske borgerkrig brød ud. Flere af deres familiemedlemmer er blevet dræbt i krigen, mens andre er flygtet til Tyrkiet.

»Selvfølgelig har vi alle fordomme. Det handler om, hvordan du tackler dem,« siger Zahra, der selv blev konfronteret med nogle af sine, da hendes datter Hiba fandt en engelsk-somalisk ingeniør med en ph.d., der havde en kulturbaggrund, familien ikke kendte til. Men familierne lærte hinanden at kende, og der har ikke været nogen problemer, lyder det.

Klokken er blevet 18.30, og Faridas familie siger farvel og går hjem – en etage op ad trappen.

Ude på gaden kører en brandbil og dernæst en politibil ind i Tingbjerg med udrykning og høj fart. Måske skal de hente én person.

Det er torsdag aften, og fredag er der fastelavn på Tingbjerg Skole, så Jasin finder sit grønne krybdyrkostume frem. Farida er glad for, at Tingbjerg Skole fejrer traditioner som fastelavn. I skolebestyrelsen arbejder hun for at gøre skolen endnu mere rummelig.

Fredag er der fastelavnsfest for indskolingen på Tingbjerg Skole. Jasin er klædt ud som et firben og klassekameraten Anna Maria som en enhjørning. Hun blev kattedronning, da de slog katten af tønden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen.

»Vi bor jo i Danmark, så det er helt fint, at det er de danske højtider, der bliver holdt. Men det er også en god detalje, at der annonceres »god eid« til eleverne. Så føler man, at ens børn og den baggrund, de har med, bliver anerkendt,« siger hun.

85 procent af børnene på Tingbjerg Skole er tosprogede, men til fastelavn fredag er udklædningen som på enhver anden folkeskole: Der er en overvægt af prinsesser og actionhelte. Og så er der Jasin, det grønne firben.

I den store hal samles de små klasser, inden der slås katten af tønden og spises fastelavnsboller. Skoleleder Marco Damgaard kigger forbi. Han er ikke klædt ud, men sidder i sit jakkesæt blandt de farverige børn – dog med sine stribede strømper. Når han kommer hjem, smider han uniformen. Uanset årstid holder han af at gå rundt derhjemme i shorts, T-shirt – og bare tæer ligesom Mohamed Al-Imam.

»Find Holger« – eller find skoleleder Marco Damgaard blandt eleverne i indskolingen, der fejrer fastelavn på Tingbjerg Skole. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen.