Mord på Tahira var planlagt

Svogeren, der skød og dræbte den danske kvinde Tahira Tabassum, fortæller, at han i mange nætter forgæves havde forsøgt at komme ind i svigerindens soveværelse.

Tahira Tabassums svoger, der sidder fængslet i Kharian, hvor han har erkendt drabet på sin svigerinde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Arshad Mahmood Virk.
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den brutale nedskydning af den danske kvinde Tahira Tabassum i den pakistanske by Kharian for godt to uger siden, var ikke et affektdrab, som tidligere hævdet, men et planlagt mord. Det fortæller drabsmanden. Tahira Tabassums fængslede svoger, i dag i et interview med Berlingske Tidende.

»Jeg havde planlagt at slå hende ihjel i mange dage, og forsøgte hver nat, hvor alle sov at komme ind i hendes soveværelse, men fandt den hver nat låst og måtte opgive. Indtil en nat, hvor døren var ulåst,« fortæller svogeren. Han kalder selv mordet for et æresdrab, folk skulle angiveligt have ringet til ham og fortalt om hendes dårlige karakter.

»Jeg sagde til hende, at hun ikke måtte gå ud og vanære familien, men hun ville ikke høre.«

Hvorfor havde ingen andre hørt om hendes dårlige karakter, eller om at du havde irettesat hende?

»Jeg fortalte det ikke til nogen, og jeg var alene, da jeg snakkede med hende,« siger drabsmanden, der også forklarer, at han hele vejen har været alene om planlægningen af mordet.

Tahira Tabassums egen familie mener, at påstanden om et æresdrab blot skal skjule, at familien sammen planlagde mordet som et simpelt rovmord på Tahira, der angiveligt var mere velhavende end sin svigerfamilie. Og at svogeren blot var et redskab for familien.

Også politiet i Kharian afviser nu påstanden om æresdrab.

»Min efterforskning bekræfter ikke, at hun har haft forbindelser til andre mænd. Hele hendes landsby, Jorra, og de nærmeste nabobyer taler om, at hun ikke var sådan en kvinde. Selv morderens far og to af hans brødre, der er i vores varetægt, hævder, at hun ikke var en skidt kvinde,« siger efterforskningsleder Shaukat Ali til DR nyheder.

I går opfordrede politiet i Kharian ægtemanden til at komme til Pakistan og lade sig afhøre om hans syn på det postulerede æresdrab.

»Det ville være en stor hjælp for os,« som en politimand udtrykker det over for Ritzau. Ægtemanden afviser dog fortsat at rejse til Pakistan.