»Det er da nogle meget flotte køretøjer, de har taget med i dag,« siger en af sangerne fra Fangekoret til en af de andre.

Han nikker over mod den Ford 20M fra 1967 og en Nimbus årgang 1927, der står parkeret foran Østerbrohuset. Både bilen og motorcyklen har været tjenestekøretøjer for politiet.

»Det noget andet end de kreaturvogne, vi andre blev kørt rundt i.«

Heller ikke betjentene, der står omkring køretøjerne, ligner nogen, der har fanget forbrydere for nylig i deres store, tætte uniformer med skinnende knapper og hjelme med kam.

Vi er til Copenhagen Crime, den nystartede festival i hovedstaden, som i denne weekend hylder krimigenren.

De to medlemmer fra Fangekoret har sammen med resten af koret netop givet koncert for fuld udblæsning. For Copenhagen Crime er ikke kun en festival for kriminallitteraturen.

Forfatterne og forlagene er her selvfølgelig også. Men blandt forlagenes stande støder man på Politihistorisk Museum, Det Kriminalpræventive Råd og Kriminalforsorgen, ligesom retsmedicinere, etnologer, tidligere drabschefer – og altså også tidligere fanger – er at finde på de fire scener, der udgør festivalen, som finder sted lige ved Nordhavn Station.

»Der er rigtigt mange københavnere, og danskere i det hele taget, der elsker at læse krimier, men som også interesserer sig for de samfundsmæssige aspekter og virkelighedens kriminalitet. Vi prøver at favne begge dele,« forklarer Bjarke Larsen, der er initiativtager til festivalen.

Og den kobling er helt naturlig, mener krimiforfatteren Jesper Stein, der er et af hovednavnene på festivalen søndag.

»Det er en supergod idé. Der er jo et vist slægtskab mellem fiktionen og virkeligheden. Jeg har selv været krimi- og retsreporter i ti år og trækker hårdt på virkeligheden i alle mine romaner. Der ligger rigtige forbrydelser nedenunder, så det er fint at møde mange fagfolk, som jeg har dyb respekt for,« siger Jesper Stein og forklarer, at mange krimiforfattere, inklusiv ham selv, også bruger fagfolk i deres research.

»Det giver nogle sjove diskussioner af, hvad der er mest fantasifuldt: fiktionen eller virkeligheden. Jeg ved i hvert fald godt, at det altid er virkeligheden.«

Google Maps som research

Virkelighed og fiktion var også et tema, da krimiforfatterne Katrine Engberg, Stefan Ahnhem, Michael Katz Krefeld og Jakob Melander lørdag formiddag diskuterede, hvordan de bruger København som ramme for deres drabelige fortællinger.

»Jeg cykler meget rundt og kigger på byen, når jeg skriver,« fortalte Katrine Engberg, der debuterede tidligere i år med »Krokodillevogteren«.

Michael Katz Krefeld, der blandt andet har skrevet om privatopdageren Ravn, fortalte, hvordan han i sin research nyder at gå rundt i byen og møblere den om i hovedet, så den passer til hans fiktive univers.

»Jeg er hele tiden på Google Maps,« udbrød hans svenske forfatterkollega, Stefan Ahnhem.

»Jeg bruger kun det, der findes. Jeg må have fast grund under fødderne. Alt det andet er op til mig, så det geografiske må stemme.«

Plads til krimierne

Der er allerede én stor krimimesse herhjemme, nemlig den i Horsens Statsfængsel, men det er ingen hindring for en københavnsk pendant, mener manden bag Copenhagen Crime.

»Der kommer ikke mange københavnere til krimimessen i Horsens, så der er helt sikkert plads til den her. Vi kan jo også se, at folk generelt elsker at gå til festivaler, events og begivenheder. Der er opstået masser af festivaler de seneste år,« siger Bjarke Larsen.

Succeskriteriet er 4.000 besøgende. Lørdag eftermiddag var halvdelen ikke nået. Men Bjarke Larsen er fortrøstningsfuld. Han sætter sin lid til det lovede skyede vejr søndag.

Ude foran Østerbrohuset står Erik Hauervig og kigger ind i den gamle Ford-politibil.

»Det var sådan en, jeg kørte patrulje i, da jeg lige var blevet betjent. Jeg måtte altså lige røre den,« fortæller han.

Han var i mange år kriminalassistent ved Station City i København, hvor han bekæmpede kvindehandel og prostitution. Men nogle ubehagelige sager gav ham posttraumatisk stresssyndrom, så han skiftede politirapporterne ud med kriminalromaner. Han blev krimiforfatter. Og det spring er i virkeligheden ikke så drastisk, mener han.

»Jeg skriver fra virkelighedens verden. Meget af det, der står i mine bøger, er noget, jeg selv har oplevet.«