Mor og to børn dræbt - faren anholdt

En familietragedie udspillede sig lørdag i Sønderborg, hvor en mor og hendes to børn blev fundet dræbt. Børnenes 32-årige far er anholdt og sigtet for drabene.

Det var en rolig og bedrøvet far på 32 år, som politiet i Sønderborg lørdag eftermiddag anholdt og sigtede for drabene på hans to børn og børnenes mor.

Det tre-dobbelte drab på en 24-årig kvinde, en fireårig pige og en seksårig dreng blev lørdag formiddag dræbt i kvindens lejlighed i det østlige Sønderborg.

Motivet er endnu ikke klarlagt. Men familien har ifølge politiet boet sammen i flere år.

- Og så vidt vi ved, flyttede moren og børnene fra faren for seks måneder siden, siger kriminalinspektør Peder Pedersen til Ritzau.

Ifølge politiet er moren og drengen tilsyneladende blevet kvalt, mens pigens halspulsåre er skåret over med en kniv. Ingen af parterne er tidligere kendt af politiet.

/ritzau/