Mor er den bedste i ...

Mors dag er en amerikansk opfindelse, men det var en dansk mand, der fik mærkedagen indført herhjemme, og som i mange år var drivkraften bag.

10MASSvenningsen.jpg
På en blomsterudstilling ved Forum i maj 1929 blev der solgt 34.000 postkort om »Moders Dag«. Her sælger Chr. Svenningsen kort, som Postvæsenet forsynede med særstempel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ude og Hjemme

For mere end 60 år siden boede der en landligger på Sydamager, der blev kaldt »Mors dreng«. Et tilnavn han selv var stolt af, hvad man nok ikke ville forvente. Manden med tilnavnet var Christian Svenningsen. Han blev født 1896 i Vendsyssel og udvandrede i 1911 til USA.

Han deltog i Første Verdenskrig som amerikansk soldat, og han var med i skyttegravskrigen i Frankrig og modtog tapperhedsmedaljen.

I 1920 vendte han tilbage til Danmark, hvor han blev ansat på Christiansborg som rigsdagsbetjent. Familien, hustru og datter boede i Sundby på Amager.

Svenningsen var meget aktiv i foreningen »De Allieredes Danske Vaabenfæller«. På et bestyrelsesmøde i foreningen fremsatte han i foråret 1929 forslag om, at indføre en »mors dag« i Danmark.

Pengene, der skulle indsamles på denne dag, skulle bruges til hjælp til krigsenker og mødre, der havde mistet en søn. Mors dag-idéen kendte han fra USA, hvor dagen havde været afholdt under forskellige former siden 1908.

Svenningsen var den drivende kraft i mors dag-komitéen til sin død i 1979. Da han havde daglig kontakt med mange pressefolk, bl.a. på Christiansborg, var der her en direkte lejlighed til at få pressen interesseret i arbejdet.

I Danmark afholdes mors dag altid anden søndag i maj.

Erhvervslivet var naturligvis ikke sent til at udnytte ideen. Man ville gerne forøge omsætningen i blandt andet blomster- og chokoladeforretninger. Men Svenningsen fandt på råd, så de handlende direkte kom til at bidrage til sagen.

Komitéen fremstillede mors dag-plakater, som de handlende kunne købe til ophængning i butikkerne. Bing & Grøndahl fremstillede mors dag-kopper og platter til støtte for komitéen.

Det lykkedes ham også at få mange af datidens kendte personer til at bakke op om sagen, bl.a. H.C. Hansen, Ragnhild Hveger, Ib Schønberg, Thit Jensen, Morten Korch og Thorvald Stauning.

Tidligt havde Svenningsen forsøgt at få kirkens støtte til komitéens arbejde. Han havde henvendt sig til biskop Harald Ostenfeld og spurgt, om kirkens præster kunne tale lidt godt for sagen.

Det mente biskoppen dog ikke. Formålet var godt, men kirken kunne ikke støtte det, da de handlende brugte ideen kommercielt, sagde biskoppen.

Chr. Svenningsen, der altid talte varmt for sagen, gjorde biskoppen opmærksom på, at så måtte kirken jo tage afstand fra julen og Jesu fødsel. Svenningsens henvisning virkede, og præsterne fik senere lov til at indflette en bøn for mors dag fra prædikestolen.

I 1948 henvendte Svenningsen sig til frk. Anna Westergaard, der var formand for »Danske Kvinders Nationalråd«. Svenningsen ønskede at ændre mors dag-komitéens formål således, at man fremover støttede Nationalrådets (senere Mødrehjælpen) arbejde.

Frk. Westergaard sagde, at hun ikke helt forstod ideen, men at det måske var, fordi hun ikke selv var mor.

»Det kan De blive,« replicerede Chr. Svenningsen.

»Tak for tilbuddet,« kom det tørt fra frk. Westergaard, »men jeg er over de 50.«

Aftalen om økonomisk hjælp fra komitéen kom dog i stand, og Mødrehjælpen modtog gennem mange år adskillige millioner kroner via mors dag-arrangementer og indsamlinger.

Komitéen opstillede ti regler for, hvorledes man på en smuk måde kunne fejre sin mor. Regel nr. 1 lød:

»Overtag alle Moderens Arbejder den Dag, saaledes at hun virkelig har en rigtig Festdag.«

I trediverne begyndte man at fejre en anden vigtig dag, nemlig »fars dag«. Også en idé fra USA, men det var ikke Svenningsen, der indførte den i Danmark. En dag, der er blevet markeret på forskellige dage i året, men nu ligger fast på Grundlovsdag.

Dines Bogø er forfatter og har i flere år gennemsøgt landets lokalarkiver for at afdække en række historiske begivenheder. Denne artikel er baseret på bl.a. historisk materiale fra lokalarkiver samt private arkiver