Monsterøgler fra fortiden viser tænder på klinten

Siden det store skred på Møns Klint er der fundet hele tre tænder fra fortidsøgler i det nedstyrtede klintemateriale. Fundene er sjældne og stammer fra dyr, der kunne blive op til 18 meter lange.

Skreddet på Møns Klint i starten af året var årsag til et enestående fund - tre mosasaurtænder. Foto: Jens Nørgaard Larsen Fold sammen
Læs mere

Efter det store skred på Møns Klint i januar i år er låget blevet løftet af en forhistorisk skattekiste, og utallige lommer, poser og tasker er blevet fyldt med fossiler fra det nedstyrtede klintemateriale. Langt de fleste af fundene er almindeligheder såsom forstenede søpindsvin og vættelys,

Men ifølge Geocenter Møns Klint er der indtil videre også blevet gjort tre enestående fund af tænder fra de forhistoriske rovøgler mosasaurer.

Geocenterets direktør, Nils Natorp, håber, at de mange tusinde ton nedstyrtet kridt, sand og jord efter skreddet vil indeholde endnu flere rester af mosasaurer. Måske er der i det hvide kridt ryghvirvler, endnu flere tænder, en kæbe eller andre forstenede knoglerester.

Mosasaurerne levede i den sene kridttid for omkring 70 millioner år siden. Dengang var øen Møn dækket af vand, og de i nogle tilfælde op til 18 meter lange dræberøgler levede af alt fra hajer og skildpadder til andre mosasaurer.

Fundene af tænder i det, der engang var klintestykket Store Taler, er ifølge Nils Natorp sjældne. For det første er der tidligere kun gjort tre fund af mosasaurtænder herhjemme, og for det andet ser de nye fund ud til at stamme fra området omkring Møns Klint. De tidligere fund i Danmark stammer formentlig oprindeligt fra Sverige, men er blevet transporteret hertil i store jord- eller stenblokke i forbindelse med de forskellige istider. Selvom mosasauren kaldes »Havets T-rex«, er den ikke en dinosaur, men en slags slangeøgle.