Mogens Jensen vil stoppe billethajer

Socialdemokraten Mogens Jensen fra Herning vil stikke en kæp i hjulet for billethajer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Socialdemokraten Mogens Jensen fra Herning vil stikke en kæp i hjulet for billethajer.

Det fortæller DR Midt & Vest.

Derfor går han nu til justitsministeren for blandt andet at høre, om man kan lukke for adgangen til udenlandske billetbørser.

For eksempel kan du lige nu købe billetter til Ed Sheeran-koncerten i Boxen i Herning på den amerikanske hjemmeside, Stubhub.

Her koster en billet i gennemsnit næsten 3.000 kroner. Det er mere end fire gange, hvad den danske arrangør forlangte for den dyreste billettype.

Det er ulovligt at videresælge billetter til overpris i Danmark.