Det var i et område i Storebælt, som var 50 kilometer bredt og 30 kilometer højt. Her mistede mindst seks skibe, herunder to færger fra Molslinjen, adgangen til gps-signaler, så de ikke kunne fastslå deres egen eller andre skibes position ud fra gps. Det var her, 3. oktober 2022, at Danmark blev ramt af det hidtil største registrerede angreb på gps-signalet herhjemme.

Det skriver Politiken, der har fået en aktindsigt fra Søfartsstyrelsen. Sagen er mørklagt af hensyn til statens sikkerhed. Forsvaret kan dog bekræfte, at to russiske fartøjer befandt sig i området, da gps-nedbruddet indtraf.

Antallet af angreb på gps-signalet er steget, efter at krigen i Ukraine brød ud for snart et år siden, og ifølge Politikens optælling blev der sidste år indrapporteret 27 hændelser, hvor danske, svenske og finske skibe blev ramt af nedbrud på gps-systemerne.

Rasmus Flytkjær, der er afdelingsdirektør i London Economics, har kortlagt konsekvenserne for danske og britiske myndigheder. I 2019 lød konklusionen, at et stort gps-nedbrud vil koste Danmark omkring en milliard kroner om dagen – blandt andet fordi et nedbrud vil ramme redningstjenester, vejtransport og landbruget, der i høj grad er afhængige af gps-signalet.

»Vi er kritisk afhængige af gps på den måde, at en stor del af vores kritiske infrastruktur er bundet op på systemet. Vi har ikke taget højde for, at det er et meget sårbart system, og problemet vil især blive alvorligt, hvis gps-signalet bliver ramt på samme tid som en anden stor og uforudset hændelse, eksempelvis angrebet i Field’s«, forklarer Rasmus Flytkjær til Politiken.