Mødre taber sag til sædbank: »Jeg er overrasket over, at vi tabte på alle punkter«

Østre Landsret har i en principiel sag om donorsæd afgjort, at sædbanken Nordic Cryobank ikke skal betale erstatning for at levere sæd med genfejlen NF1.

Gitte er en af de fire mødre, der har tabt sag mod sædbanken Nordic Cryo Bank. Hendes nu otte-årige datter Sophie, har den medfødte genetiske sygdom NF1, som hun har arvet fra sin donorfar. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen

Tre danske mødre og en amerikansk mor fik ikke ret, da de anlagde civil sag ved Østre Landsret mod sædbanken Nordic Cryo Bank.

Mødrene mener ellers, at sædbanken ikke undersøgte en specifikt sæddonor tilstrækkeligt forud for, at han blev godkendt som donor. Mødrene tabte også sagen i spørgsmålet om, hvorvidt sædbanken har solgt dem et defekt produkt med »urimelige farlige egenskaber«.

"Vi er meget glade for, at afgørelsen er så klar, og at vi bliver frifundet på alle punkter. Der er blevet sat spørgsmålstegn ved, om vores lægeundersøgelse var grundig nok, og retten konkluderer, at den på alle måder var, som den skulle være. Vores processer var overholdt. Vi er også glade for, at man ikke kan tale om at produktet er defekt i produktansvarslovens forstand," siger direktør Annemette Arndal-Lauritzen i Nordic Cryo Bank og uddyber:

"Vi har også været meget berørte af sagen, og derfor er det dejligt at få en klar afgørelse, som bakker op vores sikkerhed."

De fire mødre har alle fået barn med sæd fra donor 7042. Donoren viste sig at bære en genetisk sygdom, som hans børn i følge sædbankens egne undersøgelser vil have 20 procents risiko for at arve.

NF1 er en forkortelse for neurofibromatose type 1, og det er forskelligt, hvor hårdt og med hvilke symptomer sygdommen rammer. Et hyppigt symptom er pigmentforandringer i huden. Andre har svulster, som kan udvikle sig til egentlige kræftknuder. Svulsterne kan også sætte sig på synsnerven og påvirker evnen til at se. Derudover er der øget tendens til abnorm knogledannelse, og flere end halvdelen vil udvikle skæv ryg, ligesom hyppig hovedpine og træthed også er et gennemgående træk. Endelig har omkring halvdelen indlæringsvanskeligheder.

»Jeg er overrasket over, at vi tabte på alle punkter. Jeg havde håbet, at vi ville få medhold eksempelvis i, at donoren måtte anses for at have lavet for mange børn,« siger Lone Søgaard, der er mor til seks-årige Andrea, som har fået den arvelige sygdom NF1 af sin donor.

Lone Søgaard fortæller videre, at hun havde håbet, at sagen kunne bruges til at opnå større åbenhed i sædbranchen. Så man eksempelvis kunne få klare svar på, hvor mange børn en sæddonor er ophav til.

»Jeg synes, jeg har gjort mit for at råbe højt. Uanset om vi havde fået medhold eller ej, havde det jo ikke ændret noget for Andrea eller de andre syge børn. Men jeg havde håbet på, at man fremadrettet kunne få mere åbenhed, så andre forældre ikke har skulle kæmpe så meget for at få oplysninger, som vi har gjort,« uddyber Lone Søgaard.