Mødommen er vigtig for etniske unge

Hver uge får unge indvandrerkvinder genskabt deres mødom, fordi de er angste for ikke at bløde på bryllupsnatten. De fastholdes i undertrykkende kønsrollemønstre, lyder kritikken.

Genskabelsen af mødommen hos en privatlæge afspejler den angst, pigen føler for at blive afsløret af sin egen eller den kommende svigerfamilie. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Antallet af unge indvandrerkvinder, der opsøger privatklinikker for at få en ny mødom, er uændret. Men når pigerne frygter for ikke at bløde på lagenet på bryllupsnatten, er der tale om et socialt problem, der ikke løses på operationsbordet, lyder kritikken fra flere sider.

Mødomskirurgi udføres af privatpraktiserende gynækologer, og en stribe af dem melder i en rundspørge foretaget af Berlingske, at de ikke har oplevet et fald i antallet af mødomsoperationer gennem de senere år.

Og det på trods af at indgrebet flere gange har været i politisk søgelys, senest i 2009, hvor S og SF blandt andet bad daværende sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) svare på, »om han ville afskaffe religiøse eller kulturelt betingende indgreb såsom etablering af kunstig jomfruhinde.«

Det afviste han med begrundelsen, at indgrebet er blåstemplet af Sundhedsstyrelsen.

I dag kender ingen det eksakte antal kvinder, der får foretaget indgrebet, men Berlingske kan fortælle historien om 18-årige Evin, der har fået genskabt sin mødom af frygt for sine forældres reaktion.

Stor modstand mod mødomskirurgi

Gynækolog Christine Felding er en af de læger, der genskaber mange mødomme. Hun bliver hver uge kontaktet af kvinder med indvandrerbaggrund om indgrebet.

»Det er noget, som denne generation af unge indvandrerkvinder må leve med, men som jeg ikke tror, at deres børn kommer til at døje med. Tiderne skifter,« siger gynækologen, der, siden hun begyndte at udføre indgrebet i 1996, har skabt illusionen om en mødom hos mellem 30 og 40 kvinder hvert år.

Fordi de, fortæller hun, har haft sex og er bange for forældrenes reaktion. Fordi de skal giftes og frygter, at deres kommende mand eller svigerfamilie ikke vil vide af dem. Og fordi de frygter konsekvensen, hvis nogen opdager, at de ikke længere er jomfruer.

»Jeg har ingen skrupler over at hjælpe. Det vigtige er, at pigerne får et godt liv fremover. Man kan vel i gåseøjne kalde det min form for ulandshjælp,« siger Christine Felding, der tager 5.000 kroner for en ny mødom.

Men en operation løser ikke pigernes situation, siger sygeplejerske og socialrådgiver Kristina Aamand, der rådgiver om mødomskirurgi. Hun mener tværtimod, at indgrebet er med til at opretholde mødommen som en kulturel myte.

»Pigerne ser det som en lille ting i forhold til den angst, de føler. De ser det som noget, der bare skal overstås og tror, at alt er godt bagefter. Men frygten for at blive opdaget er der endnu, og ti små sting i skeden løser intet,« siger Kristina Aamand, der mener, at løsningen er at bryde myten.

»Vi skal have udbredt viden om, at ingen kan se, om en mødom er intakt, at det er normalt ikke at bløde ved første samleje, og at en mand ikke kan mærke, om kvinden er jomfru,« siger hun.

På Foreningen Sex og Samfunds Præventions- og Rådgivningsklinik tager faglig leder, overlæge og speciallæge i gynækologi, Charlotte Wilken-Jensen, også afstand fra indgrebet.

»Jeg ville aldrig gå med til at sy, klippe eller skære i en mødom, så en kvinde kan bløde på sin bryllupsnat. Det er et kirurgisk indgreb uden formål,« siger hun.Tilbage i 2009 spurgte SFs sundhedsordfører, Jonas Dahl, den tidligere sundhedsminister Jakob Axel Nielsen, om han fandt det rimeligt, at læger lukrerer på de kunstige mødomme. Siden er intet sket. Og det er ifølge Jonas Dahl »bekymrende.«»Jeg havde håbet og forventet, at der var sket et fald. Det skal vi sætte ind over for,« siger han, mens socialdemokraternes medlem af sundhedsudvalget, Karen Johanne Klint, siger, at hun gerne rejser spørgsmålet igen, ligesom hun gjorde for tre år siden.

»Så kan vi få noget statistik på problemet og få kortlagt de mørketal, der givet vil være,« siger hun.