Mød manden bag Tiger-butikkerne: Det hele begyndte på Roskilde Festival

Paraplyer og solbriller. To ting, der som regel er med i festivalrygsækken. Og dem, der har glemt at pakke dem - ja, de er faktisk en ret god forretning. Det har Lennart Lajboschitz for længst fundet ud af. Tilbage i begyndelsen af 80'erne havde han sammen med sin kone nemlig en bod ved Roskilde Festivals Orange scene, hvor de tjente penge på at sælge solbriller og paraplyer til glade festivaldeltagere. 30 år senere er Lennart Lajboschitz stadig på Roskilde. Og solbrillerne sælger stadig godt, fortæller han.