Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Frede Klitgård, der tidligere var formand for den største danske modstandsorganisation, Aktive Modstandsfolk, og formand for Folkebevægelsen mod Nazisme, er død 5. juni. Han blev 92 år.
Det skriver Arbejderpartiet Kommunisterne.
Frede Klitgård var under Anden Verdenskrig aktiv modstandsmand, og han var tæt på at blive henrettet for sabotage, da hans modstandsgruppe blev optrevlet af dansk politi og stikkere.
Se Berlingskes tema-side »Frihedens stemmer«
Klitgård blev arresteret i 1943 og sad derefter i et tysk tugthus frem til maj 1945 og var døden nær af sult og vejede omkring 40 kilo, da han blev løsladt.
Frede Klitgård blev født i en arbejderfamilie i Aarhus og kom senere i typograflære ved Aarhus Stiftstidende. Efter krigen arbejdede han for Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) blandt andet som taleskriver for kommunisternes mangeårige formand, Aksel Larsen.
SE INTERVIEW MED FREDE KLITGÅRD I FORBINDELSE MED BERLINGSKE-SERIEN »FRIHEDENS STEMMER«:
BNB