Modne mødre indhenter de unge

At udskyde MODERSKABET er ikke det samme som at få færre børn, viser nye tal. Måske hænger det sammen med, at de modne mødre ofte er veluddannede, tjener godt og kan betale sig fra dét, der er træls ved at

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Det kan godt være, at kvinderne i kommuner som Allerød, Hørsholm, Furesø, Greve, Egedal og Lejre er temmelig gamle, når de får deres første barn.

Men når det gælder om at støtte det faldende danske befolkningstal, leverer de alligevel varen. Nogle får endda så mange børn, at hvis alle gjorde som dem, ville der blive flere og flere danskere i stedet for færre og færre.

Det konkluderer sociolog Lene Tølbøll Blenstrup, der forsker i sociodemografi og som især interesserer sig for, hvordan danskerne etablerer sig og stifter familie ved at sammenligne fødselsraten i de 98 danske kommuner med alderen på de førstegangsfødende.

»Der er en catching-up effekt. De ældre mødre indhenter efterslæbet,« siger Lene Tølbøll Blenstrup, der i øjeblikket er ph.d.-studerende på Max Planck Institute for Demographic Research i Rostock i Tyskland.

Et ikke tidligere offentliggjort danmarkskort over førstegangsfødende viser, at der i 2006 var næsten fem år mellem kvinderne fra eksempelvis Samsø og Gentofte, da de fik deres første barn. Dem på Samsø er i snit 25,9 år gamle, mens dem fra Gentofte venter, til de er 31,7 år.

»Hvis man ser på de ti danske kommuner, hvor kvinderne i gennemsnit er ældst, når de får deres første barn, er fertiliteten relativt høj dér. Faktisk har kun to af dem en samlet fertilitet under gennemsnittet,« siger hun og nævner Allerød som eksempel. Her er kvinderne i snit 31,5 år, når de føder første gang, men alligevel når de at få 2,2 børn hver, hvilket er langt over landsgennemsnittet på 1,9. Og over de 2,1 barn, der skal til for at opretholde befolkningstallet.

Undtagelserne er dog København, Frederiksberg, Århus og Odense, for her føder kvinderne sent og får kun få børn. En gennemsnitlig københavnsk førstegangsfødende er således 30,1 år, og hun får halvandet barn.

»Måske bor der forholdsvis flere barnløse. Men man kan også tale om, at kvinderne tager deres lange uddannelser der, og nogle af dem vælger desuden at flytte til nabokommunen, når de skal købe bolig og have børn,« siger Lene Tølbøll Blenstrup.

Således scorer kommunerne omkring hovedstaden temmelig højt på den samlede fertilitet. Her spiller det ifølge Lene Tølbøll Blenstrup også en rolle, at børn er statussymboler.

»Du viser noget, hvis du har råd til at bo i Dragør eller Gentofte og have tre børn. Og så har du nok også råd til at betale dig fra det, der ellers er træls ved at have tre børn. Du har måske rengøringshjælp eller ung pige i huset. Så er det altså lidt nemmere at sætte sig og lege med Lego en lørdag eftermiddag,« siger hun.

De store regionale forskelle kan imidlertid godt udlignes, mener Jon Kvist, ph.d i arbejdsmarkedsforhold og seniorforsker hos Socialforskningsinstituttet.

»Man kan flytte meget, men det kræver penge på bordet. Når politikerne råber uddannelse, uddannelse, skal de vide, at de er med til at skubbe til tidspunktet for moderskabet her i landet,« siger Jon Kvist.

Derfor er det en god ide at gøre det attraktivt for kvinder at få børn, mens de er under uddannelse.

Ifølge Jon Kvist er Danmark ganske vist set i europæisk sammenhæng et af de lande, der har rigtig gode forhold, når det gælder om at skabe en familie – eksempelvis har vores udbyggede børnepasningsordninger, der gør det økonomisk muligt for enhver familie at få passet børnene - været genstand for stor opmærksomhed i udlandet.

»Men vi har stadig problemer. Familierne skal løbe meget hurtigt for at få det til at hænge sammen. Og det er ikke blevet bedre af, at vi eksempelvis sløjfer børnepasningsorloven,« siger Jon Kvist om ordningen, som giver tilskud til at holde fri op til et år for at være sammen med børnene. Ordningen er under udfasning og forsvinder helt i 2011.

Det er heller ikke lykkedes for politikerne at skubbe en større del af børnepasningen fra kvinderne og over til mændene.

»I Danmark har vi haft en kraftig debat om barselsorlov til mænd, men vi turde slet ikke gå så vidt, som de eksempelvis har gjort i Island. Der falder mandens barselsorlov med tilskud simpelthen væk, hvis han ikke bruger den. Så nu valfarter de islandske mænd til denne ydelse,« siger Jon Kvist.