Mobning bør kunne bringes for klageinstans

Forældre og elever, som oplever mobning, skal kunne klage til en uafhængig instans, mener Socialdemokraterne. Dårlig idé, mener skolelederne.

Hvis dit barn bliver mobbet i skolen, så skal du kunne klage til en uafhængig instans.

Det mener Socialdemokraterne, som med et nyt beslutningsforslag gør Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) til en uvildig klageinstans for børn, forældre og lærere. Ifølge forslaget får DCUM kompetencer og retten til at gå ud og lave påbud, som man eksempelvis kender fra Arbejdstilsynet.

- Når vi siger, at der skal være sanktionsmuligheder over for mobning, så mener vi ikke bøder, men eksempelvis, at DCUM kan

pålægge en skole af indføre en antimobbe-politik, siger folkeskoleordfører Troels Ravn.

Men det forslag synes formanden for Skoleledernes Fællesrepræsentation, Claus Hjortdal, sig slet ikke om.

- Jeg synes ikke, at der skal være et eller andet uvildigt organ, der presser en afgørelse ned over hovederne på os. Det skal løses på den enkelte skole af den enkelte skole - ikke af et uvildig organ, siger Claus Hjortdal.

/ritzau/