Mobile fixerum kører videre

Københavns Kommune har overtaget de to fixe-biler, som fortsætter med at køre, selv om hovedstaden får et permanent fixerum.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når København 1. oktober får sit første permanente fixerum, så skal de to såkaldte fixelancer fortsætte med at køre rundt i Københavns gader og hjælpe nakomaner.

Det siger Københavns socialborgmester, Mikkel Warming (EL), til DR Nyheder.

- Min vision er, at vi skal ikke nøjes med at have et stofindtagelsesrum på Vesterbro. Det er jo ikke sådan, at alle stofmisbrugere i København, de bor på Vesterbro. Vi skal ud til de bydele, hvor folk bor - også for at undgå, at alle stofmisbrugere samler sig i fixe-fabrikker på Vesterbro, siger Mikkel Warming.

1. juli overtog Københavns Kommune de to mobile fixerum, der kører rundt i Københavns gader og hjælper narkomaner med blandt andet øjeblikkelig førstehjælp i tilfælde af en overdosis. Tidligere var fixelancerne privat drevet af Foreningen Fixerum - en organisation af 180 frivillige, finansieret af donationer fra både privatpersoner, virksomheder og kulturpersonligheder.

Det glæder socialborgmesteren, at Københavns Kommune nu har fået juridisk mulighed for at betale til fixelancerne.

- Vi har ventet i 10 år på at få lov til at lave stofindtagelsesrum i København. Så vi har været meget ivrige efter at komme i gang, siger han til DR Nyheder.

Københavns Kommunes udgifter til fixelancerne, som har kørt rundt siden september 2011, er lønningerne til det sundhedspersonale, der bemander dem. En udgift på omkring halvanden million kroner for tre måneder.

BNB