Mistanke om stenkast ved Helsingørmotorvejen er afblæst

Politiet afspærrede Helsingørmotorvejen for at undersøge, om der var kastet med sten fra en bro.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Trafikken blev tirsdag formiddag stoppet på Helsingørmotorvejen i sydgående retning ved afkørsel til Lundtofte, fordi der var mistanke om et stenkast fra en bro mod en trafikant.

Ved 10.30-tiden fortalte politiet om afspærringen og undersøgelsen.

Betjente rykkede derefter ud i området for at lede efter spor i sagen. Også en hundepatrulje deltog i arbejdet.

Kort før klokken 12 kunne Nordsjællands Politi fortælle, at motorvejen atter var åben.

Formentlig var det en falsk alarm. Tilsyneladende var der tale om et stenslag.

/ritzau/