Mistanke om påsat brand i stor industribygning

Læs mere
Fold sammen

Der udbrød natten til mandag en brand i en større industribygning uden for Løgumkloster. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

En politipatrulje opdagede omkring klokken 02.30, at der var ild i taget på bygningen, der ifølge politiet indeholder flere ældre køretøjer.

Politiet har mistanke om, at branden kan være påsat, forklarer vagtchef Erik Lindholdt.

»Patruljen på stedet kan se, at den ene gavlport er åben, så det er noget, vi skal undersøge,« siger han.

Taget på bygningen er styrtet sammen, og mandag morgen arbejder brandvæsnet med at få bugt med flammerne. Ifølge Erik Lindholdt kan brandslukningen vare til ud på formiddagen.

BNB