Mistanke afkræftet: Smittet på lukket Odense-skole havde ikke ny variant

Den smittede elev på Rasmus Rask-skolen i Odense er ikke smittet med omikronvarianten.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mistanken om omikron-smitte på Rasmus Rask-skolen i det sydvestlige Odense er tirsdag blevet afkræftet efter en analyse af den foretagede pcr-test.

Mistanken opstod efter en elev blev smittet med en ukendt coronavariant, der af Styrelsen for Patientsikkerhed i første omgang blev mistænkt for at være den nye variant omikron. Det skriver TV 2 Fyn.

Det var altså ikke tilfældet.

Det oplyser Statens Serum Institut.

I stedet er der tale om en velkendt coronavirus, og de almindelige retningslinjer for selvisolation og test gælder derfor på skolen i Bellinge og undervisningen vil snart blive genoptaget.

»Det er rigtig godt. Så er det kun to dage, eleverne har været væk. Og børnene har jo været rigtig meget væk tidligere.«

»Nu gælder de gamle regler, og vi kan starte undervisning igen i morgen.«

»Vi kan godt mærke, der har været tryk på, men vi har fået god opbakning fra kommunen,« siger skoleleder Lasse Bach Sørensen til TV 2 Fyn.