Mistænkte i terrorsag for retten igen

Københavns Byret beslutter i morgen, om de fem mænd, der er sigtet for at have bistået Omar El-Hussein med vinterens terrorangreb i København, fortsat skal sidde varetægtsfængslet.

ARKIVFOTO. Politiet holdt vagt foran Krudttønden om morgenen mandag den 16. februar, hvor de to første mistænkte var blevet anholdt af politiet. Torsdag 18. juni skal samtlige fem mænd, mistænkt for at have bistået Omar El-Hussein med angrebene 14.-15. februar, for fjerde gang i retten. Her skal det afgøres, om de fem fortsat skal sidde varetægtsfængslet eller løslades. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Efterforskningen af terrorattentaterne fra 14.-15. februar fortsætter for fuld styrke, efter angrebet rystede hele Danmark for godt fire måneder siden.

Torsdag møder fem af terrorsagens hovedpersoner endnu engang op i byretten i København. De er alle mistænkt for at have hjulpet Omar El-Hussein, og Københavns Politi og anklagemyndigheden begærer derfor de fem fortsat varetægtsfængslet.

»Der er et mistankegrundlag, og der er risiko for, at de vil påvirke sagens opklaring, hvis de bliver løsladt,« siger Stig Fleischer, der er specialanklager ved Københavns Politi.

Mændene blev anholdt i dagene og ugerne efter attentaterne mod Krudttønden på Østerbro samt den jødiske synagoge i Krystalgade, hvor i alt to mistede livet, mens seks politifolk blev såret. Det er fjerde gang, retten tager stilling til, om varetægtsfængslingen skal forlænges.

Alle fem mænd, der er mellem 18 og 30 år, er sigtet for medvirken til de to drab og seks drabsforsøg. De er alle i et vist omfang mistænkt for at have skaffet våben eller »effekter« til brug mod synagogen, hvor den 37-årige jødiske vagt Dan Uzan mistede livet og to betjente blev såret af skud fra to pistoler.

Banderelationer og plettede straffeattester

Flere af de varetægtsfængslede er desuden sigtet for at have bortskaffet gerningsvåbnet, en M95-automatriffel, fra skudepisoden foran Krudttønden, hvor den 55-årige filminstruktør Finn Nørgaard blev dræbt og fire politifolk såret.

Ingen af de fem er dog sigtet for at have skaffet riflen, der stammer fra et røveri i 2013, og det er således fortsat et mysterium – i hvert fald i offentligheden – hvordan riflen endte i Omar El-Husseins hænder.

Tidligere har retten lagt vægt på, at der er risiko for, at de fem sigtede kan forpurre politiets efterforskning, hvis de får lov at blive løsladt. Desuden har retten hidtil været enig med anklagemyndigheden i, at der er begrundet mistanke om, at mændene rent faktisk er skyldige i politiets anklager.

Alle fem har en plettet straffeattest, ligesom flere af dem har relationer til bandemiljøet i hovedstadsområdet. Blandt andet er én af de mistænkte tidligere dømt for et decideret våbenlager med bl.a. hjemmelavede bomber og maskinpistoler.

Terror kan komme i spil

Gennem det lange forløb siden februar har der kun været få justeringer i sigtelserne. Det store spørgsmål er fortsat, om den såkaldte terrorparagraf, straffelovens § 114, kommer i spil.
På spørgsmålet svarer anklager Stig Fleischer, at de fem mænd »stadig er mistænkt for medvirken til drab og drabsforsøg, som de hele tiden har været.«

Han fastslår:

»Jeg kan på nuværende tidspunkt ikke sige, om de vil blive sigtet efter terrorparagraffen. Jeg kan heller på nuværende tidspunkt ikke udtale mig om politiets efterforskning,« siger han.

I april var specialanklagere dog villig til at løfte lidt mere af sløret. Oven på et retsmøde om anden forlængelse af varetægtsfængslingen udtalte han til pressen, at det altid er en mulighed at ændre sigtelserne, så terrorparagraffen bliver tilføjet.

»Men der skal være en juridisk vurdering af, hvorvidt det, de har hjulpet med, er terror. Og så skal vi være færdige med den fulde efterforskning, før vi træffer den beslutning. Og det kan jeg ikke sige, hvornår vi er,« lød det i Københavns Byret.