Mistænkt bag London-angreb var netop blevet løsladt

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblikket over dagens vigtigste historier og de vigtigste begivenheder, så du er klædt på til dagens første kop ved kaffeautomaten.

Joe Biden hilser på otteårige Leah, som han gav ti dollar, så hun kunne købe en is til sig selv og sine to søstre, Hope på ti år og Quinn på 14 år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Godmorgen og velkommen til ugens første nyhedsoverblik.

Vi starter med en kort opdatering på det angreb, der fandt sted i går eftermiddags i London, hvor en mand stak to en mand og en kvinde ned på åben gade - ingen af de to er i livsfare.

Den formodede gerningsmand, som blev skudt og dræbt af politiet, var for nylig blevet løsladt efter at have været fængslet på grund af en terrorforbrydelse. Det bekræftede politiet sent søndag aften. Ifølge Ritzau havde han siddet fængslet for at have været i besiddelse af ekstremistisk materiale og for at have opfordret sin kæreste til at halshugge sine forældre.

I november 2018 erklærede gerningsmanden, som ifølge politiet er den 20-årige Sudesh Amman, sig skyldig i besiddelse af dokumenter relateret til terror, hvorefter han blev idømt mere end tre år i fængsel. Han var under aktiv politiovervågning, da angrebet fandt sted søndag, rapporterer tv-stationerne BBC og Sky News. Det er dog ikke bekræftet fra politiets side.

Her på Berlingske følger vi naturligvis med i udviklingen, og vi giver en update, når der kommer nye oplysninger frem i sagen. Indtil da kan du læse mere om terrorangrebet her.

Vi skal også runde et par andre historier i morgenens nyhedsoverblik. Blandt andet skal vi høre om en gigantisk bestikkelsessag, som Mærsk er indblandet i, vi skal forbi et kursskifte i Venstre, og vi skal runde, hvad børnene i størstedelen af landets folkeskoler skal undervises i fra i dag og ugen ud.

Mærsk betalte mystisk agent med millioner fra Danmark

Vi begynder med bestikkelsessagen.

Berlingske kan i dag afsløre, at en gigantisk bestikkelsessag fra Brasilien nu trækker tråde direkte ind i A.P. Møller - Mærsks hovedkvarter i København.

En række dokumenter, som Berlingske er kommet i besiddelse af, viser, at topfolk i Mærsk flere gange har underskrevet kontrakter med den brasilianske agent Wanderley Gandra, der er mistænkt for siden at have brugt pengene fra Mærsk til at bestikke en direktør i det brasilianske olieselskab Petrobras.

I december ransagede politiet i Brasilien flere adresser, herunder to Mærsk-kontorer i det sydamerikanske land, og nu er sagen landet hos de brasilienske myndigheder.

Den brasilianske anklagemyndighed vurderer, at Mærsk skulle have været involveret i at betale bestikkelse for 3,4 millioner dollar eller omkring 23 millioner kroner i forbindelse med shippingkontrakter indgået med Petrobras.

Hvis anklagen fra myndighederne i Brasilien holder stik, står Mærsk med et alvorligt problem, siger Kalle Rose, der er adjunkt ved CBS og ekspert i blandt andet hvidvask og økonomisk kriminalitet.

»Når der kommer penge fra Danmark, og der ikke er styr på, hvad pengene bliver brugt til, kan Mærsk have et problem. Dette er bemærkelsesværdigt, fordi Mærsk adskillige gange har promoveret sig på, at selskabet forebygger korruption,« siger Kalle Rose.

Læs alle detaljerne om sagen her.

Zuzanna Pernak, 16-årig gymnasieelev

»Hvis jeg en dag har noget tøj på, som jeg ikke føler mig tilpas i, og som gør, at jeg føler mig tykkere end de andre piger, kan jeg godt blive ked af det.«


Venstre skifter kurs

Det er mindre end to måneder side, at Venstres næstformand og retsordfører, Inger Støjberg, blev irettesat af flere af sine partifæller, efter at hun som partiets retsordfører i et interview med Berlingske havde åbnet for at indføre ansigtsgenkendelse som en udvidet form for overvågning i ghettoområder.

Men nu har Venstre-folkene imidlertid skiftet mening. Folketingsgruppen er blevet enig om, at partiet nu støtter brugen af netop ansigtsgenkendelse - dog i en tilrettet udgave.

Man er nået frem til en løsningsmodel, hvor kameraer med ansigtsgenkendelse kan aktiveres i forbindelse med en konkret politisag og efter en dommerkendelse.

Kendelsen skal altså vedrøre en konkret person, der er under mistanke for at have begået en lovovertrædelse.

Herefter skal udvalgte kameraer kunne benytte ansigtsgenkendelse i forhold til den pågældende person, mens tilfældigt forbipasserende filmes, men ikke gemmes i systemet.

»Det er i virkeligheden en dansk model. Mange siger, at vi ikke skal være Kina, og det mener jeg heller ikke, overhovedet. Det, Venstre går ind for, er, at man kigger efter den eller de personer, som politiet af den ene eller anden grund har brug for at få fat på – og ikke efter alle andre,« siger Inger Støjberg.

Hun henviser til den model for ansigtsgenkendelse, man i dag kender fra Brøndby Stadion, hvor man ved hjælp af det såkaldte hooliganregister sikrer sig, at karantænedømte fodboldbøller ikke kan komme ind på stadion.

Aktiveringen af ansigtsgenkendelsen kan ske overalt, hvor politiet måtte finde det nødvendigt, herunder også i ghettoer. Der er således tale om en geografisk væsentligt udvidet version sammenlignet med Støjbergs oprindelige tanker. Til gengæld skal der foreligge en dommerkendelse.

Børn og unges kropsfokus er større end nogensinde før

I dag ringer det ind til Uge Sex i landets folkeskoler. Uge Sex er en uge, der hvert år sætter fokus på seksualundervisningen i skolerne, og i år er temaet »den perfekte uperfekte krop«.

Der bliver sat fokus på, at rigtig mange børn og unge har det dårligt med deres krop, fordi de sjældent går i bad sammen efter idræt og kun sammenligner sig med redigerede kroppe på de sociale medier.

Hver anden 15-årige pige føler sig for tyk, selv om det kun er hver ottende, der reelt er overvægtigt, viser tal.

Zuzanna Pernak, der er 16 år gammel, fortæller til Berlingske, hvordan det føles at være teenagepige og at kæmpe med at acceptere, hvordan ens krop ser ud. Hun føler sig næsten altid for tyk, selv om hun er helt normalvægtig.

»Det påvirker mit humør rigtig meget. Hvis jeg en dag har noget tøj på, som jeg ikke føler mig tilpas i, og som gør, at jeg føler mig tykkere end de andre piger, kan jeg godt sætte mig et sted og blive ked af det,« fortæller hun.

»Det fylder meget, og det er meget svært at få tankerne væk fra det. Men det er jo sådan, de fleste har det,« tilføjer hun.

Læs hele historien om Zuzanna Pernak her.

Analyse: Joe Biden satte sig ved siden af mig, hev sin pung frem og gjorde så noget, der udstillede hans største svaghed 

Berlingske har fulgt Joe Biden på valgturné i Iowa, hvor det kommende præsidentvalg i USA for alvor tager fart i dag med første primærvalg.

Michael Bjerre, der er Berlingskes korrespondent i USA, fortæller med indlevelse om oplevelsen af at følge Joe Biden og blandt andet at køre fast i sneen i Iowa i politikerens kampagnebus.

»Men det var en anden episode, der under det efterfølgende vælgermøde udstillede Bidens største svaghed. Efter at have afsluttet sit oplæg for de hundrede fremmødte i mødelokalet satte han sig på klapstolen ved siden af mig. Han vred sin sorte, lasede læderpung op af baglommen og fiskede en tidollarseddel frem. Og hvad han gjorde derefter, viser hans udfordringer, selv om det fra hans side var offensivt tænkt,« skriver Michael Bjerre.

Læs om oplevelserne og analysen af, hvordan Joe Biden står i valgkampen, her.

Joe Biden hilser på otteårige Leah, som han gav ti dollar, så hun kunne købe en is til sig selv og sine to søstre, Hope på ti år og Quinn på 14 år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Dagens explainer

Dagens explainer handler om Hedeager-sagen, og hvad den betyder for kvinder.

Kan det virkelig være sandt, at en mand kan gennemføre et samleje med en helt passiv kvinde, der aldrig har sagt ja eller virket seksuelt interesseret, uden at det er voldtægt? Svaret er ja.

Frifindelsen i Hedeager-sagen har igen detoneret debatten om, hvorvidt dansk voldtægtslovgivning er håbløst gammeldags. Samtykkelovgivning er på vej. Men vil det reelt gøre en forskel for danske kvinder?

Forstå, hvad der er op og ned i Hedeager-sagen, og hvorfor manden blev frikendt for voldtægt her.

Det sker i dag

  • Lavprisflyselskabet Ryanair kommer i dag med regnskab for tredje kvartal i det skæve regnskabsår
  • Fødevareminister Mogens Jensen (S) mødes mandag med landbruget til et regionalt stormøde i Agerskov. Her fortæller han om regeringens planer for landbruget, og det vil være muligt at stille spørgsmål til ministeren.
  • EUs budgetkommissær, Johannes Hahn, er i København til møde med statsminister Mette Frederiksen (S) og fungerende finansminister Morten Bødskov (S).
  • Retten på Frederiksberg fortsætter sagen, hvor to mænd fra rockermiljøet er anklaget for at have dræbt radiovært og tidligere bandemedlem Nedim Yasar 19. november 2018. Sagen fortsætter med en række retsmøder. Det forventes at der tidligst bliver afsagt skyldkendelse den 24. februar.
  • Vejen mod præsidentvalget i USA 3. november begynder i dag i staten Iowa. Her er der caucus for både demokraterne og republikanerne.
  • Den britiske premierminister Boris Jonhson holder tale kl. 15 om Storbritanniens potentiale, efter at kongeriget har forladt EU.
  • EU's udenrigschef, Josep Borrell, er mandag og tirsdag på besøg i Irans hovedstad, Teheran. Her skal han mødes med blandt andre præsident Hassan Rouhani i et forsøg på at »nedtrappe spændingerne og afsøge muligheder for politiske løsninger på den nuværende krise«, hedder det i en meddelelse fra hans kontor. Borrell ventes også at udtrykke fortsat støtte til atomaftalen fra EU's side.