Mistænkeligt dødsfald i lejlighed: Mand fundet død

Læs mere
Fold sammen

Torsdag eftermiddag rykkede Sydøstjyllands Politi ud til et mistænkeligt dødsfald i Horsens, skriver bt.dk.

Et vidne havde opdaget en mand liggende livløs på gulvet igennem et lejlighedsvindue, og alarmerede klokken 14.12 politiet, der kort efter var fremme på adressen.

»Da patruljevognen og ambulancefolk ankommer til stedet, kan de konstatere, at der er tale om et mistænkeligt dødsfald,« fortæller vagtchef Jesper Duus til bt.dk.

Vagtchef Jesper Duus oplyser torsdag aften, at man først i løbet af fredagen kan slå fast, hvorvidt der er tale om et drab, eller om manden er død af naturlige årsager.

BNB