Mistænkelig pakke fundet ved Skattestyrelsen – intet mistænkeligt fundet

Københavns Politi har fredag eftermiddag foretaget en afspærring ved Nordhavn Station og Skattestyrelsen, hvor en eksplosion hærgede tirsdag aften.

Afspærringen skyldtes fundet af en mistænkelig pakke eller pose.

Det oplyste vagtchef i Københavns Politi Henrik Brix.

»Vi har fået en anmeldelse fra nogle, der mener, at de har fundet en mistænkelig pakke eller pose. Historikken for nylig gør, at vi foretager afspærringen,« siger vagtchefen med henvisning til tirsdagens eksplosion, der ødelagde facaden på Skattestyrelsens bygning.

Seneste melding fra Københavns Politi er, at man har undersøgt det indhold, som posen indholdte

Her fandt man intet mistænkeligt, og Københavns Politi har derfor ophævet afspærringen, samtidig med at togene igen standser på Nordhavn Station.

Anmeldelsen om pakken kom klokken 13.53.

 

Artiklen opdateres..: