Misbrugte børn i Grønland: »Problemet er, at alt det her ved man godt«

Det skulle have været en folkeoplysningstur, men blev en rejse i rædsler. Rapporten om udsatte børns vilkår fra Grønlands Børnetalsmand fik i denne uge politikere og eksperter til igen at kræve handling.

Forholdene for børn i bygder som Ukkusissat i Qaasuitsup Kommune kan være utroligt barske. I en ny rapport beretter den grønlandske børnetalsmand blandt andet om en otteårig, der ønsker at begå selvmord. Om en fireårig, der misbruges seksuelt af sin bedstefar, og hvor der ikke handles, selv om forholdet er indberettet. Og om en 14-årig der blev voldtaget sidste år uden siden at have fået hjælp. Arkivfoto: Linda Kastrup Fold sammen
Læs mere

Da en pige dagen inden, hun fyldte 15 år, spurgte sine forældre om prævention, sagde de: »Den form for medicin gavner ikke«.

En anden pige på 15 har en veninde, der begik selvmord, nære relationer er døde, og hendes alkoholiserede mor er i behandling. Hun får ingen hjælp.

En offentligt ansat har krænket børn, hvor hele bygden var samlet, inklusive børnene. Vedkommende lavede samlejelyde i en mikrofon og stønnede: »Ineqaanga« – jeg kommer.

Ovenstående er blot tre af et rædselskabinet af beretninger om omsorgssvigt, vold, sultende og seksuelt misbrugte børn, som Grønlands Børnetalsmand, Aviâja Egede Lynge, har nedskrevet i sin såkaldte »bekymringsrapport« om børns forhold i det nordøstlige Grønland.

»Problemet er, at vi allerede ved, at misbrug af børn er udbredt i Grønland, og vi har undersøgelser, der viser det,« siger børnetalsmanden til Berlingske.

Aviâja Egede Lynge besøgte sammen med børnekonsulent Ellen Bang Bourup i august 16 bygder for at undervise i børns rettig­heder. De interviewede og holdt møder med 1.300 børn og nedskrev 61 beretninger fra borgere.

Hvad der skulle have været en oplysningstur, blev til endnu en rapport om omsorgssvigtede og misbrugte børn i verdens største og nordligste kommune.

Rapporten, der udkom i september, fik i denne uge danske politikere med Dansk Folkepartis grønlandsordfører, Søren Espersen, i spidsen til at kræve handling.

Søren Espersen foreslog som det mest drastiske, at socialområdet midlertidigt skal tages fra grønlænderne på trods af selvstyret. Der bør sendes en task force af pædagoger og socialrådgivere til yderområderne i Grønland for at hjælpe de udsatte bøn, når nu grønlænderne ikke selv magter det, mente han.

Forsøger at bagatellisere problemet

Aviâja Egede Lynges rapport er ikke en undersøgelse eller en videnskabelig redegørelse, understreger hun. Den er et oplæg til Qaasuitsup Kommune, også kaldet nordkommunen, om at gøre noget ved problemerne i specielt to bygder.

»Men kommunen prøver at bagatellisere problemet. »Hvor er beviserne?«, spørger man. Problemet er, at alt det her ved man godt. Det ved vi alle sammen i Grønland.«

Kommunen har efterlyst eksempler på enkeltsager og navngivne personer, ligesom man mener bekymringsrapporten er for generel. Qaasuitsup Kommunes administrerende direktør, Hans Eriksen, udsendte onsdag en pressemeddelelse, hvor han skruede op for retorikken.

»Kommunen tager stærkt afstand fra rapporten og finder den ikke egnet som kompetent arbejdsredskab fremadrettet, da den alene bygger på en bred generaliserende konklusion uden fagligt eller sagligt indhold.«

Til det siger Aviâja Egede Lynge:

»Min rapport er netop generel, fordi jeg som børnetalsmand i mit lovgrundlag kun må udtale mig om generelle forhold for børn. Vi har en børne- og ungelov i Grønland fra 2003, hvor der tydeligt står, at det er kommunalbestyrelsens ansvar at føre tilsyn med børnenes vilkår. Og de har pligt til at lave opsøgende arbejde i bygderne.«

En anden kritik går på, hvorfor hun kun fremhæver Qaasuitsup Kommune og ikke resten af Grønland.

»Jamen, jeg har ikke været ude at tale med resten endnu. Jeg har talt med nogle nu, der har givet udtryk for stor bekymring. Det er det, den handler om,« svarer hun.

De ansvarlige i kommunen har dog lovet at gøre en øget indsats for de ramte børn i 2016.

Store tabuer i små samfund

Bag beretningerne i børnetalsmandens rapport – og for den sags skyld alle undersøgelser om udsatte og misrøgtede børn i Grønlands bygder – ligger indgroede sociale strukturer, mener Aviâja Egede Lynge. Plus et miks af misbrug, sociale problemer og manglende adgang til hjælp.

»Særligt hvad angår seksuelt misbrug er man i de små bygder meget afhængige af hinanden. Det vil sige, at der kan være en krænker i bygden, som ikke bliver meldt, og som bliver beskyttet, fordi man kan være afhængig af vedkommende. Det er meget små kollektive samfund, vi har med at gøre. Så det med bare lige at besøge en bygd og spørge: »Er der sket seksuelt misbrug her?«, det er et meget stort tabu. Det får man ikke bare informationer om.«

Aviâja Egede Lynge har ikke mandat til at foreslå konkrete løsninger på de grelle forhold for udsatte børn, siger hun.

»Men hele området med hjælpeforanstaltninger skal styrkes. Opsøgende psykologhjælp og samtaler og hjælp til de familier, der er ramt. Det handler om at ændre et børnesyn, så man bliver interesseret i at høre, hvordan de har det.«

Børnetalsmanden håber ikke, at Qaasuitsup Kommunes kritik af hendes rapport vil stoppe den lovede indsats for børnene i 2016.

»For det her handler om børnene. Det handler ikke om mig som børnetalsmand eller om, hvordan en rapport er lavet.«