Mirakelmidlet fra det rådne kød

I kampen for at holde alderdommen på afstand er indsprøjtninger med nervegiften botox blevet både den mest almindelige og den hastigst voksende kosmetiske behandling i USA, og Danmark følger trop.

»Det canadiske bacon patogen.«

Det var den gift, som CIA i 1961 dyppede en sending cigarer i og sendte til Fidel Castro i et forsøg på at komme diktatoren til livs. Heldigvis for El Presidente nåede han aldrig at ryge cigarerne. Giften er nemlig så kraftig, at der kun skal omkring 450 gram til for at slå hvert eneste menneske på Jorden ihjel. Det ville kræve 40.000 kilo, hvis man i stedet valgte at bruge rottegiften stryknin til et sådant apokalyptisk projekt.

Det er altså en forholdsvis potent gift, som den tyske læge og digter Justinus Kerner i 1800-tallet gav navnet det canadiske bacon patogen og Botulinum Toxin - pølsegift på godt dansk. Det kødfulde navn skyldes, at Kerner opdagede, at giften opstod, når bakterien Clostridium botulinum fik lov til at svælge i dårligt opbevaret eller skidt tilberedt kød.

Det virker måske ikke helt logisk at sprøjte en af verdens kraftigste nervegifte fra bakterier, der trives bedst i råddenskab, direkte ind i ansigtet, men det sker, og det sker tit.

Botulinum Toxin eller botox kan nemlig fjerne tegnene på, at sølvbrylluppet snart er nærmere end konfirmationen. Det sker ved, at giften blokerer nerveenderne i en muskel, så den ikke kan trække sig sammen i to til tre måneder. Det betyder, at musklen slapper af, huden glattes ud og eventuelle rynker forsvinder.

Derfor er botox-indsprøjtninger i dag den mest anvendte form for kostmetisk behandling i USA, og siden 2000 er antallet af behandlinger steget med over 300 procent. Således blev 3.839.387 amerikanere i 2005 deres rynker kvit for en stund ved hjælp af indsprøjtninger med den muskellammende nervegift.

Det begyndte for seks år siden
Og forholdsmæssigt er vi ikke langt bagefter herhjemme. Ifølge tal fra Lægemiddelstyrelsen er den kosmetiske brug af botox herhjemme præcis som i USA steget med netop 300 procent fra 2000 til 2005.

Det er ikke mere end seks år siden, overlæge Just Christensen for første gang i Danmark brugte botox kosmetisk. Det skete på Holstebro Sygehus, da han i vinteren 2000 hjalp en reservelæge og hendes veninder med at få fjernet årringene i panden. Ifølge Just Christensen er en af grundene til botoxs enorme popularitet, at virkningen ikke er varig modsat andre mere drastiske former for kosmetiske ændringer af kroppen.

Man kan fortryde det glatte ansigt
»Der er jo fortrydelsesret, så det er mere sympatisk. Hvis patienten ikke er tilfreds, så går vi ned i dosis eller stopper behandlingen, og så er alt normalt i løbet af et par måneder. Det kan man ikke med en ny næse. Bare spørg Michael Jackson,« siger Just Christensen.

Der er faktisk langt fra plastikkirurgiens mareridtsagtige »poster boy« til den næsten smertefri botox-indsprøjtning, som stadig flere danskere får foretaget.

Mere end 16 års observationer af botox-behandlede patienter har nemlig ikke afsløret varige bivirkninger af nogen art. I Sundhedsstyrelsen mener kontorchef og overlæge Anne Mette Dons, at botox kan betragtes som et risikofrit produkt, så længe det er en autoriseret læge, der foretager indsprøjtningen. Ganske vist oplever omkring fem procent af patienterne kortvarige bivirkninger, som for eksempel et hængende øjenlåg, men der er intet, som tyder på, at botox skulle være decideret skadeligt.

Da botox første gang blev taget i anvendelse i USA i 1980, var det for at kurere skeløjede patienter, spastiske lidelser og folk med ukontrolable ticks. Men ifølge en af foregangskvinderne for kosmetisk brug af botox, Jean Carruther, ændrede det sig i 1987, da en patient bad hende om en ekstra indsprøjtning af botox i panden.

»Jeg ved godt, at den ikke har spasmer, men hver gang du behandler mig dér, så får jeg sådan et smukt, ubekymret ansigtsudtryk,« skal patienten have sagt, og siden har botox haft en kometkarriere og er i dag lige så populær som selv de berømte Hollywood-stjerner.

Farlig overdosis
Netop botoxs popularitet betød, at det ryddede forsider overalt i USA i november 2004, da en læge i Florida ved navn Bach McComb kom til at forgifte sig selv, sin kæreste og ægteparret Eric Scott og Bonnie Kaplan med forfalsket botox. McComb havde fået frataget sin autorisation men fortsatte med at behandle patienter og gav sig selv og sine tre patienter en dosis, som var 2.800 gange stærkere end det, der normalt bliver brugt.

Alle fire overlevede dog den kraftige pølseforgiftning, og Eric Scott Kaplan, der er en af Donald Trump familiens personlige læger, udgiver til februar en bog om sine oplevelser kaldet »Dying to be young«.

Her beskriver han sit mareridt i et helvede af smerter og angst for aldrig at vågne af, hvad han troede, var et dybt koma. Den muskellammende pølsegift havde nemlig paralyseret Kaplan, så han ikke kunne bevæge en lillefinger eller synke sit eget spyt, mens hans åndedræt blev holdt i gang af hospitalets maskiner. Under de lukkede øjenlåg var han dog ved fuld bevidsthed i den seks uger lange, men tavse kamp for sit liv. I bogen advarer han derfor kraftigt mod Vestens forvredne forfængelighed:

»Vi har svært ved at acceptere aldring som en naturlig proces, men vi skal huske, at hver rynke og dybe linje er optjent gennem et energisk og vellevet liv.«