Der bliver nu rejst tvivl om Forsvarsministeriets objektivitet i forbindelse med købet af nye kampfly for omkring 50 milliarder kroner. Det sker, fordi ministeriet i en rapport har udeladt oplysninger om F-35-kampflyets rivaler i udbudskonkurrencen. Danmark har netop besluttet at købe 27 kampfly af F-35-typen og dermed vraget de to andre kandidater, Boeings Super Hornet og Airbus’ Eurofighter Typhoon.

Af rapporten fremgår det, at Forsvars­ministeriet har udeladt oplysninger om Boeings og Airbus’ flyvetid med henvisning til, at producenterne ikke har leveret oplysningerne i tide. Det til trods for at de to flyproducenter rent faktisk havde leveret oplysningerne inden for ministeriets svarfrist.

Det får nu en af Danmarks førende forsvarseksperter til at rejse tvivl om, hvorvidt resultatet af ministeriets kampflyevaluering var givet på forhånd.

»Det her er bare endnu et eksempel på, at man godt kunne tænke sig, at F-35 kom til at se god ud i den rapport,« siger Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet.

»Det er jo lidt den tilgang, man har haft til det her. Man sidder tilbage med det indtryk, at man gjorde alt, hvad man kunne, for at få F-35 til at vinde,« siger Peter Viggo Jakobsen.

Helt konkret bad Forsvarsministeriet tidligere på foråret de tre producenter svare på en række uddybende spørgsmål om deres fly. Blandt andet spurgte ministeriet til muligheden for at flyve mere end 250 timer årligt med hvert fly, og hvad det ville koste. Men ifølge »Rapport fra Udvalget for dimensionering af nyt kampfly« fra Forsvarsministeriet svarede producenterne ikke i tide:

»Udvalget har bedt Nyt Kampfly Program rette henvendelse til de tre leverandører med henblik på at få uddybet mulighederne for endnu højere produktionsmål, hvilket dog ikke er sket inden for den korte svarfrist,« står der.

Svar behæftet med usikkerheder

Men det er ifølge Berlingskes oplysninger ikke hele sandheden. Det har ikke været muligt at interviewe forsvarsminister Peter Christensen (V) om uoverensstemmelsen, men over for avisen erkender Forsvarsministeriet i et skriftligt svar, at »inden for fristen var der modtaget svar fra to kandidater«.

Adspurgt direkte til hvorfor den ministerielle arbejdsgruppe så skriver i rapporten, at det IKKE er tilfældet, lyder det skriftlige svar fra ministeriet:

»Som nævnt tidligere blev der ikke, på baggrund af svarene, fundet anledning af udvalget (arbejdsgruppe med repræsentanter fra Forsvarsministeriet, Finans­ministeriet og Forsvaret, red.) til at revidere forudsætningen om den gennemsnitlige flyvetimeproduktion i en dansk kontekst. Oplysningerne i de modtagne svar blev samtidig vurderet til at være behæftet med væsentlige usikkerheder, herunder i forhold til opgørelsesmetoder og beskrivelse af økonomiske konsekvenser.«

Men det svar er ikke godt nok, mener formanden for Folketingets forsvarsudvalg, Rasmus Jarlov (K).

»Det kan være, der er en god forklaring på det, og den vil jeg så bede om, når nu Berlingske ikke har kunnet få den,« siger Rasmus Jarlov, som umiddelbart mener, at det »virker underligt«.

»Jeg vil ikke fælde dom, før jeg selv har haft lejlighed til at spørge ind til det. Men jeg kan ikke forstå, at de har modtaget svarene, og så skriver sådan. Det giver ikke ret meget mening,« siger Rasmus Jarlov.

Samme melding lyder fra de Radikales ordfører på området. Adspurgt om der efter hans opfattelse er tale om misinformering af forligskredsen kalder Martin Lidegaard (R) det for »et fortolkningsspørgsmål«:

»Man kan jo argumentere for, at hvis en af kandidaterne ikke har nået at vende tilbage, kan man ikke medtage oplysninger fra to uden at tage den tredje med. Så den dom tør jeg ikke udstede her på stående fod; at der skulle være tale om misinformation.«

Udvalgsmedlem Holger K. Nielsen fra Socialistisk Folkeparti vil ligesom de Konservative give Forsvarsministeriet mulighed for at forklare sig nærmere.

»Hvis det er korrekt, at to faktisk er vendt tilbage, og de ikke har givet oplysning om det, så synes jeg, det er udtryk for, at informationerne i rapporten ikke har været tilstrækkelige,« siger han.

Ifølge forsvarsordfører Eva Flyvholm (EL) bærer de nye oplysninger yderligere ved til hendes »fornemmelse af, at der er lagt op til, at det skal være fordelagtigt for F-35«.

»I bedste fald er det ekstrem sjusk, i værste fald er det manipulation,« siger Eva Flyvholm.

Producenterne undrer sig

I mellemtiden er blækket endnu ved at tørre på den politiske aftale om at købe nye kampfly.

Diskussionen mellem partierne endte torsdag i sidste uge, da regeringen, Socialdemokraterne, de Radikale, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti enedes om at købe 21 kampfly af typen F-35 med mulighed for at købe seks mere, hvis budgetterne holder.

Ifølge SF er det flere, end Danmark har brug for, og partiet er derfor trådt ud af forsvarsforliget. De Konservative ville omvendt have flere fly og blev derfor med Rasmus Jarlovs ord »smidt ud« af forsvarsforliget.

Hos Airbus, som står bag Eurofighter Typhoon-kampflyet, undrer den danske salgschef, Lars Illum Jørgensen, sig over, at ministeriet ikke tog de tekniske oplysninger, de selv havde bedt om, med i rapporten.

»Det tyske forsvarsministerium og os fra industrien leverede svarene på de tekniske spørgsmål før deadline den 6. april. Derfor forventede vi selvfølgelig, at der ville blive taget hensyn til de afleverede data i dimen­sioneringsrapporten,« lyder det fra Lars Illum Jørgensen.

Boeing, producenten bag det andet vragede kampfly, vil ikke kommentere sagen, men i et brev blandt andet adresseret til forsvarsminister Peter Christensen (V) bemærkede vicepræsidenten for selskabets kampflyafdeling, Debbie Rub, 3. juni:

»Vi er meget bekymret over, at der tegner sig et billede, hvor nøgledata enten er holdt ude af evalueringen, eller hvor evalueringen alene anvender de dyreste beregninger for Super Hornet. Begge dele er med til at øge den formodede pris for Super Hornet.«