Ministeriets ansatte blev tilbudt psykologhjælp efter massivt arbejdspres. Det har tilsyneladende givet pote

Det var de ansattes »fysiske og psykiske sundhed«, der var på spil, da Arbejdstilsynet sidste år gav Sundhedsministeriet påbud om straks at forbedre et hårdt presset arbejdsmiljø.

Sundhedsministeriets departementschef forklarede sidste år, at det hårde arbejdspres, som var blevet belagt med påbud fra Arbejdstilsynet, bundede i de seneste års coronahåndtering. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix/Arkivfoto
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sundhedsministeriet har spillet en afgørende rolle under coronapandemien og bidrager med egne ord til »udviklingen af et sundt Danmark«.

Dybt inde i maskinrummet er de ansatte dog blevet pålagt så store arbejdsbyrder, at det »kan forringe ansattes fysiske eller psykiske sundhed på kort eller langt sigt«.

Sådan lød det i det påbud, som Arbejdstilsynet sidste år gav det daværende ministerium.

Siden har ministeriet sat adskillige processer i værk for at forbedre arbejdsmiljøet, og det har tilsyneladende givet pote.

Efter et opfølgende besøg har Arbejdstilsynet nu ophævet påbuddet, oplyser Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

»Indsatsen fra chefer og medarbejdere har heldigvis båret frugt, men vi fortsætter arbejdet med at forbedre arbejdsmiljøet og styrke sammenhængen mellem arbejds- og privatliv,« udtaler Indenrigs- og Sundhedsministeriets departementschef, Svend Særkjær.

Forsinkede ministersager og stressede medarbejdere

Berlingske har tidligere beskrevet, at en intern trivselsmåling viste, at halvdelen af de ansatte i to af ministeriets afdelinger »altid« eller »ofte« følte sig stressede.

I Arbejdstilsynets påbud blev det desuden beskrevet, at flere ansatte uden varsel havde fået inddraget weekender, og at de samtidig har været usikre på, hvornår de kunne holde sommerferie.

Arbejdspresset resulterede i, at ministersager blev forsinket, og at myndigheder, styrelser og journalister måtte vente længere tid på svar efter at have henvendt sig, lød det.

Departementschef Svend Særkjær forklarede sidste år, at det hårde arbejdspres skyldtes de seneste års coronahåndtering.

Siden har direktionen i Sundhedsministeriet blandt andet haft fokus på bedre pausekultur, bedre prioritering af opgaver og længere frister.

De ansatte er desuden blevet tilbudt psykologsamtaler med henblik på at forbedre det psykiske arbejdsmiljø.

Den seneste trivselsundersøgelse, som er fra januar 2023, viste en forbedring, når det kommer til stress, arbejdsmængder og arbejds-privatlivskonflikter, oplyser Indenrigs- og Sundhedsministeriet.