Det var et uhyggeligt billede, børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i november tegnede af sine børns skole.
Der var »malet hagekors ud over det hele på skolen«, sagde ministeren i et interview med Jyllands-Posten.
En påstand, der senere samme dag blev modsagt af skoleleder på Herstedvester Skole Yasar Cakmak. Ministeren overdriver, lød det dengang.
Nu giver en ny rapport for første gang siden Hamas' angreb på Israel 7. oktober et indblik i virkeligheden for jødiske børn på danske skoler og gymnasier.
17 hændelser involverer børn
Rapporten, som udkom torsdag, er en samling af de indberetninger om antisemitiske hændelser i Danmark, Det Jødiske Trossamfund modtog i 2023.
Tydeligt er det, at der er sket en markant stigning i indberettede hændelser efter 7. oktober sidste år.
I alt registrerede trossamfundet 121 hændelser sidste år. Året forinden var tallet ni.
Der er tale om indberetninger fra personer, som selv har henvendt sig til Det Jødiske Samfund med oplevet antisemitisme. Trossamfundet bemærker i rapporten, at langt størstedelen af antisemitiske hændelser aldrig bliver indberettet.
»Den reelle forekomst af antisemitisme i Danmark må således antages at være væsentligt højere,« lyder det.
14 procent af de antisemitiske hændelser handler om børn:
Ud af de 121 hændelser sidste år involverer 17 børn – som enten modtagere eller afsendere af antisemitisme.
Af de 17 hændelser har de 15 fundet sted efter 7. oktober 2023.
12 hændelser har fundet sted på danske skoler.
Tre hændelser har fundet sted på danske gymnasier.
Tre hændelser involverer hagekors.
Samtlige hændelser i rapporten er anonymiserede. Det har derfor ikke været muligt for Berlingske at efterprøve dem.
Hagekors, trusler og chikane
En indberettet hændelse drejer sig om et hagekors fra en skole i københavnsområdet i november med ordet »Israel« stående under.
En anden hændelse drejer sig om en jødisk dreng i udskolingen. Han fortæller, at flere drenge i hans klasse har lavet et hagekors af tegnestifter på en tavle.
I en tredje rapporteret hændelse har to drenge under matematikundervisning på et gymnasium tegnet et hagekors på et stykke papir lige ved siden af deres jødiske klassekammerat, mens de har talt højt om, hvordan det burde se ud.
De resterende hændelser, der omhandler børn, drejer sig om trusler, chikane samt antisemitiske og hadefulde ytringer.
Blandt andet beskrives en episode, hvor en 15-årig folkeskoleelev har sagt til en ni år gammel jødisk dreng, som har israelsk baggrund, at han »dræber alle fra Israel«.
Et andet sted er en jødisk pige i tredje klasse gentagne gange blevet mødt af en klassekammerat med kommentarer som »luderjøde« og »håber, alle jøder dør, når Israel taber krigen«.
»Det er forkasteligt«
På den baggrund af konkrete eksempler på antisemitisme i danske folkeskoler kom Mattias Tesfaye (S) i november med et opråb til ledelserne i landets folkeskoler.
Der er nultolerance over for antisemitisme, var budskabet, som han bad sit ministerium kontakte alle landets skoleledere for at overlevere.
Mens justitsminister Peter Hummelgaard (S) torsdag kaldte rapporten »dybt bekymrende«, understreger Mattias Tesfaye, at alle børn skal kunne gå trygt i skole i Danmark, uanset hvilken baggrund de har.
»Jeg vil gerne understrege, at vi ikke skal have en lemfældig omgang med antisemitisme eller andre former for racisme – slet ikke i skolen. Skolen er demokratiets ejendom, og vi skal slå hårdt ned på racisme, hadefuld tale og trusler,« siger han i et skriftligt svar til Berlingske.
Børne- og undervisningsministeren mener fortsat, at det var »helt nødvendigt« at sende et brev til skolelederne:
»Ét malet hagekors er ét for mange. Derudover skal de skoler og gymnasier, der i den her tid oplever, at krigen i Mellemøsten præger dagligdagen negativt, have opbakning til at håndtere situationen. Derfor er jeg også glad for, at ministeriet har udsendt informationer om både sanktionsmuligheder, forebyggelse og inspiration til relevant undervisning.«
