Ministerdata udstiller barselssplid

Kort tid efter at det blev lækket, at regeringens løfte om barsel til mænd blev droppet, sendte den daværende radikale gruppeformand, Sofie Carsten Nielsen, 84 SMSer på mindre end to timer og flere e-mail med emnefeltet »brasel«. Det var et udtryk for »frustration«, erkender hun.

Da regeringen besluttede at løbe fra et af de højt profilerede løfter fra regeringsgrund-?laget, affødte det voldsom datatrafik hos den daværende radikale gruppeformand, Sofie Carsten Nielsen. »Regeringens beslutning lå et stykke fra, hvad jeg havde ønsket mig,« erkender hun i dag. Foto: Mads Nissen Fold sammen
Læs mere

Splittelsen om øremærket barsel hos de Radikale var langt dybere, end danskerne har fået indsigt i. Det viser en analyse af den nuværende uddannelses- og forskningsminister, Sofie Carsten Nielsens (R), såkaldte metadata, som Berlingske har foretaget. Dataene viser et usædvanligt højt kommunikationsniveau, den aften det kom frem, at regeringen sløjfede øremærket barsel til mænd.

Analysen mere end antyder, at metadata i sig selv kan afsløre følsomme og ellers hemmeligholdte oplysninger. Alene ved at fokusere på de overordnede data for kommunikationen på en politisk afgørende dag for de Radikale får man således et indtryk af, hvilke rystelser beslutningen om barsel sendte igennem regeringspartiet.

Barsel til mænd havde i mange år været en af de største kæpheste for ligestillingsforkæmpere, og den stod printet ind i SRSF-regeringens grundlag fra 2011. Derfor blev det anset som et konkret løftebrud, da det 4. september sidste år kom frem, at ordningen alligevel ikke blev til noget.

DRs politiske redaktion kunne klokken 18.19 breake historien: »Regeringen dropper øremærket barsel til fædre.« En historie, der var skrevet på erfaringsbasis, og som ikke indeholdt citerede kilder. Samme aften rykkede de Radikales daværende ligestillingsordfører, Marlene Borst Hansen, ud og erklærede, at hun stadig støttede øremærket barsel. »Jeg har ikke ændret holdning,« sagde hun.

Men uenigheden om regeringens beslutning forgrenede sig tilsyneladende til store dele af den radikale folketingsgruppe. Selv daværende gruppeformand, Sofie Carsten Nielsen, som fungerede som bindeled mellem regeringen og folketingsgruppen, var uenig, indikerer hendes data – og bekræftes af hende selv.

Fra klokken 18.32 til klokken 20.16 – det vil sige på mindre end to timer – sendte den daværende gruppeformand ikke færre end 84 SMSer ifølge hendes teledata. SMSerne gik til hele den radikale folketingsgruppe, de radikale ministre, daværende pressechef Lars Bøgeskov samt sekretariatschefen for de Radikale, Rasmus Grue.

Sofie Carsten Nielsen modtog selv ti SMSer retur. Og senere på aftenen skrev hun via e-mail med ligestillingsordfører Marlene Borst Hansen (R) klokken 20.32, hvor ordet barsel var blevet omskrevet til »brasel«. Hun sendte også en e-mail med emnefeltet »arbejder hjemme« klokken 22.27 og sluttede af med at briefe den tidligere radikale minister og ligestillingsforkæmper Lone Dybkjær, der ikke længere sidder i Folketinget, på e-mail med emnefeltet »brief om barsel« klokken 22.40.

»Jøsses, der var gang i den«

Berlingske har bedt DRs politiske analytiker, Bjarne Steensbeck, gennemgå Sofie Carsten Nielsens såkaldte metadata for telefonopkald og e-mail. Det vil sige informationer om modtager, afsender, tidspunkt og for e-mail også emnefelt. Han arbejdede selv på historien for DR den 4. september:

»Med de her data får vi fortalt nogle ting, vi ikke vidste dengang. Man får et kig ind bag kulisserne. Det er hele gruppen, der har været i sving. Det siger mig, at den her sag var større hos de Radikale, end vi fik vist dengang. Dengang handlede det meget om beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og SF. Men jøsses, der var gang i den ovre hos de Radikale,« konstaterer Bjarne Steensbeck.

Han vurderer, at de mange SMSer er et udtryk for, at det er en sag, som Sofie Carsten Nielsen som daværende gruppeformand skulle håndtere hurtigt.

»Der sidder utilfredse medlemmer, der skal have en forklaring, inden de selv bliver fristet til at melde ud,« siger Bjarne Steensbeck.

Havde man haft adgang til at påvise kommunikationsmønstrene dengang, havde man haft mulighed for at skrive flere historier, tilføjer han. Der havde været to mulige vinkler. Blandt andet vurderer han, at det næppe var en fejl, at barsel i to e-mail er blevet omdøbt til »brasel«.

»Havde vi vidst på det tidspunkt, at sagen var blevet døbt »brasel« hos de Radikale, havde vi lavet en selvstændig historie på det. Også selv om det ikke nødvendigvis er gruppeformanden, der har fundet på det. Det ved vi ikke. At hun så halv elleve med al den aktivitet, der har været forud, beslutter at meddele resten af gruppen, at hun »arbejder hjemme i morgen«, det lugter af en frustreret gruppeformand. Det understøttes af e-mailen til Lone Dybkjær, en gammel rotte i faget, der har kæmpet for ligestilling i mange år.«

Sofie Carsten Nielsen og folketingsmedlem Jens Joel (S) har givet Berlingske tilladelse til at indsamle talrige personlige data på dem for at sætte fokus på, hvor mange digitale spor den enkelte dansker efterlader.

Berlingske har gransket politikernes såkaldte metadata – altså overordnede data og dermed ikke indholdet af f.eks. e-mail og SMSer. Debatten om metadata tog fart, da den efterretningsansatte IT-specialist Edward Snowden lækkede dokumenter, som afslørede den amerikanske sikkerhedstjeneste NSAs masseindhentning af data verden over.

Den amerikanske regering anført af præsident Barack Obama forsvarede sig med, at efterretningstjenestens indhentning af digitale informationer overalt på kloden alene rettede sig mod metadata og ikke kommunikationens egentlige indhold og lod forstå, at den enkelte borgers ret til privatliv ikke var i fare.

Men tilfældet med Sofie Carsten Nielsens kommunikation viser metadatas styrke.

Metadata afslører vanerne

Ifølge Christian Panton, der er en del af den internetpolitiske tænketank Bitbureauet, røber de mange SMSer, at Sofie Carsten Nielsen sandsynligvis har sendt nogle meget lange beskeder, der rent teknisk bliver delt op, når de overstiger 160 tegn.

Berlingske har forelagt Sofie Carsten Nielsens metadata og spurgt, hvad der ligger bag. Hun bekræfter, hvad metadata synes at vise.»Regeringens beslutning lå et stykke fra, hvad jeg havde ønsket mig. Jeg har i årevis støttet øremærket barsel til fædre, og når det har optaget én i så lang tid, er det klart, at der opstår frustration over beslutningen. Jeg brugte også tid på at kommunikere beslutningen ud og foreslå, hvordan vi skulle forholde os til den. Men ja, der var megen frustration.«

Men hvorfor støttede hun så beslutningen om at droppe øremærket barsel til mænd udadtil?

»Det gør jeg stadig. Jeg har støttet øremærket barsel i årevis, men jeg respekterer den beslutning, regeringen traf.«

Eksemplet er langtfra enestående. Metadata kan afsløre meget om, hvordan Sofie Carsten Nielsen og alle vi andre lever vores liv, som Søren Vind, ph.d.-studerende i algoritmik på DTU, forklarer. Det handler om at finde mønstre.

»Hvis jeg var kriminel og gerne ville bryde ind hos dig, så kan jeg sidde foran din hoveddør og se, hvornår du forlader huset, og hvornår du kommer tilbage. Når jeg har gjort det længe nok, kan jeg se et mønster i dine bevægelser. Jeg behøver ikke at se, at du tager i Netto og på arbejde, jeg skal bare vide, at du er væk. Det er lidt det samme med metadata, der fortæller en hel masse om dine bevægelsesmønstre og vaner, og dét er det interessante,« siger han.

Den menneskelige svaghed

Sofie Carsten Nielsen og Jens Joel har givet Berlingske en helt særlig mulighed for at indhente deres data med fuldmagt. Det er altså ikke muligt for andre at lave en tilsvarende analyse – hvis ellers teleselskaber og e-mailudbydere formår at beskytte de personlige data. Problemet er bare, at historien har vist en række alvorlige brist på datasikkerheden, eksempelvis de seneste dages afsløringer om Se og Hørs misbrug af personfølsomme oplysninger hos Nets.

Der rejser sig en række overordnede spørgsmål om, hvorvidt vores data generelt er sikre, hvor de er lagret, siger professor Lars Kai Hansen fra Institut for Matematik og Computer Science på DTU.

»Vi ved faktisk ikke præcis, hvem der har adgang til sådan nogle data. De fleste mennesker har en forestilling om, at kreditkort er noget af det mest sikre, man kan forestille sig – men selv dér ved vi nu, at der ligger metadata i et format, som kan læses. Set i lyset af sagen med NETS kan man se, at når sådan nogle data er samlet, så vil der være en lille mulighed for læk,« siger han.

Søren Vind taler om den menneskelige svaghed:

»Det er altid en svaghed, at du har med mennesker at gøre, som kan vælge at forbryde sig mod de her data. Der er svært at komme udenom,« siger han.