Minister: Universiteterne kan jo lade være med at optage de uegnede

Uddannelsesministeren er enig med universiteterne i, at der er problemer med det faglige niveau hos de studerende. Men det er ikke kun de studerendes skyld, siger hun.

ARKIVFOTO. Forelæsning i dansk på Institut for nordiske studier og sprogvidenskab, Københavns Universitet Amager. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kasper Palsnov
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I dag i Berlingske vurderer en række lektorer og professorer på danske universiteter, at flere studerende end før mangler evnerne eller viljen til at studere.

Men det kan universiteterne selv gøre noget ved, siger uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R).

»Universiteterne har både ret og mulighed for at optage dem, de vil. De kan lade være med at lukke de dårlige studerende ind. Hvis man er optaget som studerende, må man gå ud fra, at man er kvalificeret til at studere. Det er simpelt hen universiteternes ansvar« siger hun.

En stor del af universitetsunderviserne siger til Berlingske, at de har måttet omlægge deres undervisning, fordi de studerendes faglige niveau er for ringe.

»Der ER et problem med det faglige niveau på universitetet, og jeg er også enig i, at vi har en udfordring med det niveau, som de studerende ankommer med fra ungdomsuddannelserne og grundskolen. Det arbejder vi også på at forbedre. Men det er for let at give de studerende hele skylden,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Et flertal af underviserne i Berlingskes rundspørge mener, at de studerende er blevet mere fagligt dygtige eller har samme faglige dygtighed som for 10 år siden. En tredjedel mener dog, at de er blevet mindre dygtige, og mange melder om problemer med umotiverede studerende, der enten kommer for sent eller slet ikke møder op.

»Jeg er helt med på, at der skal kræves noget af de studerende. De har for lav en studieintensitet og de må forstå, at man ikke kan have uddannelse som nummer fem på sin prioriteringsliste. Det er helt fair at sige, at det også er et opråb til forældregenerationen » siger uddannelsesministeren.

Den såkaldte taxameterordning får en del af skylden for det lavere faglige niveau. Universiteterne får penge efter antallet af uddannede, men belønnes måske mindre for kvaliteten af de studerende.

»Jeg har aldrig hørt politikere efterspørge, at vi får flere og dårligere kandidater igennem. Det har aldrig været regeringens politik eller ønske. Meningen med taxametersystemet var jo ikke at give lavere kvalitet, men det kan godt være, der er noget med finansieringssystemet, som giver de forkerte incitamenter. Ansvaret for at bruge incitamenterne rigtigt ligger dog hos universiteterne, og kvalitet er jo deres kerneprodukt. Deres opgave er at levere dygtige kandidater,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Til Berlingske Politiko har LO-formand Harald Børsting kaldt universiteterne for »pølsefabrikker«. At den megen fremdrift måske er sket på bekostning af opdrift er uddannelsesministeren heller ikke helt uenig i.

»Vi skal have højnet kvaliteten. Status quo er ikke en mulighed. Vi skal se på, hvordan man belønner kvalitet. Vi skal se på andre optagelsesmetoder end rene karakterkrav, så vi kan få de mest talentfulde og de mest motiverede studerende ind,« siger hun.

Ifølge beregninger fra AE-rådet vil der er i 2030 være 60.000 akademikere i overskud i Danmark, fordi der uddannes for mange.

»Vi får brug for endnu flere veluddannede i fremtiden. Vi skal ikke tilbage til, at en lille kreds fra et lille område af Danmark blev udddannet som en superelite på universiteterne. Men vi skal også blive bedre til at fortælle de unge, at der er andre uddannelser end dem på universiteterne,« siger hun.