Med blot en enkelt times arbejde om ugen vil en enlig kontanthjælpsmodtager med et barn opnå en månedlig gevinst på 600 kr. efter skat – eller omkring 450 kr. mere end før det nye kontanthjælpsloft træder i kraft. Og ved fem timers arbejde kan gevinsten beløbe sig til over 2.000 kr. om måneden.

Det viser et nyt notat fra Beskæftigelsesministeriet, der illustrerer, at den økonomiske gevinst for en kontanthjælpsmodtager, der skaffer sig ganske få timers arbejde om ugen, er væsentligt større end selve den løn, som arbejdet giver i sig selv.

»Desværre har en stor del af gruppen af kontanthjælpsmodtagere været på kontanthjælp i meget lang tid. For dem er det ikke særlig sandsynligt at gå direkte over i en fuldstidsansættelse. Derfor har vi valgt en model, så bare det at få et lille fodfæste på arbejdsmarkedet i nogle få timer giver en ekstraordinær stor gevinst,« siger beskæftigelsesminister Jørn Neergard Larsen (V).

Teknikken er, at man med det nye kontanthjælpsloft vil kunne få udbetalt mere i skattefri boligstøtte og særlig støtte, når kontanthjælpen erstattes med en arbejdsindkomst. Dertil kommer, at der allerede i dag tildeles et timefradrag på 25 kr. i modregningen i kontanthjælpen. Det betyder i praksis, at en enkelt arbejdstime til eksempelvis 115 kr. vil give et løft i rådighedsbeløbet på op mod 140 kr. efter skat.

»Arbejder man seks timer om ugen, kan man få en økonomisk gevinst efter skat på 3.700 kroner om måneden. Man er fri af alle bindinger i kontanthjælpsloftet. Det skyldes, at ydelser som boligydelser og særlige ydelser er skattefrie, og derfor kan man få en gearet effekt og altså en form for minusskat,« siger Neergaard Larsen.

Kontanthjælpsloftet, der blev aftalt sidste år mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og de Konservative, træder formelt i kraft i morgen og sætter en grænse for, hvad en arbejdsløs person kan få i ydelser fra det offentlige.

For omkring 24.000 danskere betyder det, at de i udgangspunktet får mindre at leve for om måneden, og tiltaget er blevet kritiseret fra flere sider, bl.a. af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, for at skabe mere fattigdom blandt arbejdsløse og deres familier.

Anerkender du, at der er mennesker, som bliver ramt af kontanthjælpsloftet?

»Det anerkender jeg i høj grad,« siger Jørn Neergaard Larsen:

»Men kontanthjælpen må aldrig gå hen og blive en varig ydelse. Det er en midlertidig ydelse, og i det omfang man har en restarbejdsevne, så bør den restarbejdsevne aktiveres.«

Beskæftigelsesministeren peger på, at områder som hotel, restauration og landbrug allerede mangler arbejdskraft og derfor ansætter udlændinge. Her kan nuværende kontanthælpsmodtagere spille en vigtig rolle.

»Det kan være en dobbelt gevinst – dels for den enkelte og dels for samfundet. Vi har brug for dem,« siger han.

Omvendt er Neergaard Larsen indstillet på, at personer, der hverken er jobparate eller parate til aktivering, skal hjælpes over i et andet forsørgelsessystem.

Hos Socialdemokratiet mener beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen, at kontanthjælpsloftet særligt vil ramme børnefamilier hårdt, og den øgede gevinst ved få timers arbejde vil for mange ikke kunne opveje nedgangen i ydelsen.

»Jeg mener ikke, at en gevinst hjælper noget, hvis man er aktivitetsparat og dermed ikke jobparat. Det vil sige, at man ikke kan reagere på det incitament, man får,« siger han.