Minister skal svare på garantier

Ministeren kaldes i samråd om den manglende behandlingsgaranti på narkotikaområdet

Arkivfoto: Claus Bjørn Larsen Fold sammen
Læs mere

Enhedslistens socialpolitiske ordfører Line Barfod kalder nu socialministeren i samråd. Hun vil have en forklaring på, hvorfor ministeren indtil nu ikke har gjort noget ved behandlingsgarantien på narkotikaområdet.

Meldingen kommer efter Berlingskes Tidende artikel i dag, der dokumenterer, at behandlingsgarantien på 14 dage til narkomaner, i en række tilfælde ikke holder.

Blandt andet har en mor selv betalt 60.000 kr. for at få hjælp til sin søn.

- Mennesker med stofafhængighed som problem har brug at nogen kæmper deres sag. Deres rettigheder bliver let tilsidesat og det kan vi ikke være bekendt. Nu skal der gøres noget effektivt og det må ministeren redegøre for, siger Line Barfod.

- Det er tydeligt, at regeringens kontraktpolitik ikke har hold i virkeligheden. Det har vi set ført med behandlingsgarantien på kræft-området og nu på narkotikaområdet. Regeringens garantier er varm luft.

For yderligere oplysninger

Line Barfod

3337 5001