Bør kommunale svømmehaller lægge bassiner til kønsopdelt svømmeundervisning?

Helst ikke, synes at være holdningen fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S).

Kønsopdelt svømmeundervisning er ifølge ministerens overbevisning nemlig »et udansk fænomen«.

»Jeg er principielt imod, at vores fælles offentlige rum skal reguleres efter visse kulturers forældede normer, der i mine øjne modvirker integrationen og trækker selvvalgte parallelsamfund ind i vores svømmehaller,« lyder det i et svar fra ministeren til Folketingets Kulturudvalg.

Han mener dog, at der skal gøres flere overvejelser, før det politisk kan besluttes, »hvad der er den mest hensigtsmæssige måde at adressere kønsopdelt svømmeundervisning på«.

Svaret falder på et spørgsmål fra Dansk Folkepartis Mikkel Bjørn, efter at en sag om svømning kun for kvinder tidligere på sommeren ramte medierne.

»Grotesk«

I et svar til Dansk Folkepartis mand på Københavns Rådhus, Finn Rudaizky, bekræftede kommunens Kultur- og Fritidsforvaltning i juni, at der foregår kønsopdelt svømmeundervisning i københavnske svømmehaller.

Blandt andet i regi af foreningen Amager Healthy Girls, som har fået tildelt foreningstid i Sundby Bad og Frankrigsgade Svømmehal kun for piger og kvinder.

Situationen er »grotesk«, lød det dengang fra Finn Rudaizky til lokalmediet KøbenhavnLIV:

»Skal vi bukke under for de fundamentalistiske muslimer, der ønsker kønsopdeling til vores børns svømmeundervisning? Nej, det skal vi selvfølgelig ikke,« sagde han:

»Årsagen er angiveligt, at der er mange piger med mellemøstlig baggrund, som ikke må svømme, hvis holdene ikke er kønsopdelt. Men hvorfor skal det betyde, at vi i Danmark skal give afkald på den del af vores kultur, hvor vi svømmer i samme bassin og blive undervist sammen på tværs af køn?«

Kaare Dybvad Bek (S) har »igangsat et arbejde« for at blive klogere på problemstillingen omkring kønsopdelt svømning.
Kaare Dybvad Bek (S) har »igangsat et arbejde« for at blive klogere på problemstillingen omkring kønsopdelt svømning. Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix (arkiv)

Fra Amager Healthy Girls lød det omvendt, at det ikke handler om religion.

»Vi har masser af danske medlemmer. Både folk, som er tykke og tynde, unge og ældre,« sagde foreningens formand, Iman Ahmad, til Berlingske.

Hun påpegede, at kønsopdelingen finder sted i andre sportsgrene som eksempelvis fodbold.

Da foreningen i 2014 ansøgte om penge i en kommunal pulje, lød det, at »mange minoritetskvinder med småbørn mangler foreningstilbud«.

»Ved at oprette mor/barn hold kan hele familien deltage i aktiviteterne og kvindernes isolation vil blive afbrudt,« skrev foreningen.

Socialdemokratiet i København stemte nej til forbud

Dansk Folkeparti i København har tidligere stillet forslag om at afskaffe kønsopdelt svømmeundervisning.

I 2021 stemte Venstre og De Konservative for, mens blandt andet Socialdemokratiet i København stemte nej.

»Ligesom vi ikke mener, at religion og kultur må diktere kønsroller, så må religiøse hensyn og gammeldags kønsopfattelser heller ikke stå i vejen for unge piger og drenges adgang til at gå til svømning,« bemærkede Socialdemokratiet dengang.

»Derfor vil vi ikke forbyde Hovedstadens Svømmeklub at tilrettelægge deres svømmetræning, som de gør i dag.«

Juridisk er det muligt at indføre forbud

Den nuværende socialdemokratiske udlændinge- og integrationsminister er altså »principielt imod«, at drenge og piger skal svømme hver for sig.

Fra Justitsministeriet lyder vurderingen, at det vil være muligt at indføre et forbud inden for rammerne af grundloven og Danmarks internationale forpligtelser.

Kaare Dybvad Bek mener dog, at man skal gøre sig flere overvejelser, før det politisk kan besluttes.

»Derfor har mit ministerium igangsat et arbejde med inddragelse af relevante aktører for at blive klogere på problemstillingen. Jeg finder det mest hensigtsmæssigt at afvente arbejdets afslutning, før regeringen forholder sig til, hvilke konklusioner arbejdet måtte give anledning til.«