Minister om forvirrende krav til skoleelever: I skal være opmærksomme på ét bestemt fag

De nye karakterkrav til gymnasierne har skabt stor forvirring blandt elever og deres forældre. Ifølge undervisningsminister Merete Riisager (LA) skal de unge være klar over, at det kræver et vist niveau, hvis de vil i gymnasiet efter sommeren.

Foto: Thomas Lekfeldt

På mandag sætter flere af landets 9. klasseelever sig ved eksamensbordene for at påbegynde de afsluttende eksaminer, der kan blive afgørende for, om de efter sommeren kan komme i gymnasiet eller ej.

De nye karakterkrav til gymnasiet, der blev aftalt ved gymnasiereformen i 2016, skal for første gang tages i brug, og det har skabt en enorm forvirring blandt elever og forældre efter forskellige meldinger fra politikere om, hvilket karaktergennemsnit der kræves ved folkeskolens afgangsprøve for at komme på gymnasiet.

Berlingske opsummerede derfor lørdag de gældende regler for, hvad der kræves for at komme på gymnasiet efter sommer.

Ifølge undervisningsminister Merete Riisager (LA) skal folkeskoleeleverne først og fremmest have at vide, at der kræves et 5-tal i gennemsnit for at komme på gymnasiet – også selv om loven siger, at det er muligt at komme i gymnasiet med 2 i gennemsnit.

»Det er vigtigt at slå fast, at man skal pejle efter et 5-tal, fordi det afspejler niveauet i gymnasiet. Gymnasiet er en boglig ungdomsuddannelse med nogle fag med høje krav. Dog er der også mulighed for at komme ind med mindre, men som elev kan man roligt pejle efter 5-tallet,« siger hun til Berlingske.

Det er især et enkelt fag, der har betydning for, at kravet om et gennemsnit på 5 i den afsluttende folkeskoleeksamen er vigtigt, mener hun.

»Gymnasieforligskredsen er blevet enige om at indføre matematik på B-niveau for næsten alle gymnasieelever, og det er et meget højt niveau. Det vil mange elever være uforberedte på, hvis der ikke er et rimeligt adgangskrav. Vi ved, at 25 procent sidste år dumpede i den skriftlige prøve i matematik B, og det viser, at der er mange elever, der er uforberedte på det faglige niveau, der er i gymnasiet, når de begynder,« siger undervisningsministeren og fortsætter:

»Vi er uenige med rød blok, som mener, at det kan være godt for alle unge mennesker at komme på gymnasiet. For det første tror jeg ikke, at det er særlig sjovt at dumpe i et fag. Det er heller ikke særlig sjovt for mange af de unge, der gennemfører gymnasiet og må starte forfra på en anden ungdomsuddannelse, eller som ikke kommer til at bruge deres studentereksamen efterfølgende, fordi de har fået den forkerte vejledning til at begynde med. Det er vores ansvar at forberede forældre og elever på, hvad det egentlig er, de går ind til, når de for eksempel starter på STX (almen studentereksamen, red.).«

Merete Riisager ønsker at slå fast over for de unge, der på mandag sætter sig ved eksamensbordene, at det er vigtigt, at de sætter sig ind i kravene til deres ønsker om en kommende ungdomsuddannelse.

»De unge skal kigge på, hvad de har lyst til, men de skal også pejle efter, hvad der er af faglige krav til dem på de forskellige ungdomsuddannelser. De skal vide, at verden er fuld af muligheder. Hvis den ene uddannelse ikke er rigtig, så er der mange andre uddannelser, som kan være rigtige,« siger hun.